Debutanterne brager igennem – se årets Bodil-nomineringer

Debutanterne brager igennem – se årets Bodil-nomineringer

Godt nok blev Thomas Vinterbergs ‘Kollektivet’ topscorer med fem nomineringer, da årets Bodil-felt tirsdag blev afgjort af foreningen Danske Filmkritkere.

Men der var alligevel godt nyt til flere debutanter, der har kæmpet særligt hårdt for at få deres første film op på lærredet. Christian Tafdrups stedvist surrealistiske ‘Forældre’ nuppede således fire nomineringer, Rasmus Heisterbergs ungdomsfortælling ‘I blodet’ tog tre af slagsen, ligesom i øvrigt Nicolo Donatos andenverdenskrigsfilm ‘Fuglene over sundet’.

Lisa Ohlins kærlighedsdrama ‘De standhaftige’ og børnehjemsfilmen ‘Der kommer en dag’ løb med to nomineringer hver, men blev ikke indlemmet i feltet for bedste danske film.

Bodil-prisen er Danmarks ældste filmpris, og årets nomineringerne sender et signal om opbakning til de mere eksperimenterende danske film – foruden ‘I blodet’ og ‘Forældre’ kom også Ali Abbasis arthouse-horrorfilm ‘Shelley’ (vores valg af årets bedste danske film) med i bedste film-feltet.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at Lars Ranthe fik hele to nomineringer i kategorien for bedste birolle – for ‘Kollektivet’ og ‘Kærlighed og andre katastrofer’.

Bodil-showet finder sted 4. marts. Se alle nomineringerne her.

Bedste kvindelige birolle
Sofie Gråbøl i ‘Der kommer en dag’
Martha Sofie Wallstrøm Hansen i ‘Kollektivet’
Victoria Carmen Sonne i ‘I blodet’
Laura Bro i ’Fuglene over sundet’
Miri Ann Beuschel i ‘Forældre’

Bedste mandlige birolle
Lars Ranthe i ’Kollektivet’
Lars Mikkelsen i ’Der kommer en dag’
Elliott Crosset Hove i ‘I blodet’
Lars Ranthe i ’Kærlighed og andre katastrofer’
Alexandre Willaume i ’Hundeliv’

Bedste kvindelige hovedrolle
Trine Dyrholm i ‘Kollektivet’
Danica Curcic i ‘Fuglene over sundet’
Elle Fanning i ‘The Neon Demon’
Bodil Jørgensen i ‘Forældre’
Cecilie Lassen i ‘De standhaftige’

Bedste mandlige hovedrolle
David Dencik i ‘Fuglene over sundet’
Søren Malling i ‘Forældre’
Mikkel Boe Følsgaard i ‘De standhaftige’
Martin Buch i ‘Swinger’
Ulrich Thomsen i ‘Kollektivet’

Bedste danske spillefilm
I blodet
Forældre
The Neon Demon
Kollektivet
Shelley

Bedste danske dokumentar
‘The War Show’ (instr. Andreas Dalsgaard, Obaidah Zytoon)
’Dem vi var’ (Sine Skibsholt)
‘Bugs’ (Andreas Johnsen)
‘Amateurs in Space’ (Max Kestner)
‘Vejen er lang’ (Mette Knudsen)

Bedste amerikanske film
Arrival
Spotlight
The Revenant
Carol
Captain Fantastic

Bedste ikke-amerikanske film
Min far Toni Erdmann
Sauls søn
Ex Machina
Dagen i morgen
Jeg, Daniel Blake

Læs også: Kommentar – debatten om mænd og kvinder i dansk film har taget overhånd

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af