Med Donald Trumps indsættelse i dag vælter folk over hinanden for at sige farvel til Barack Obama – og Stephen Colbert er ingen undtagelse. I hans ’The Late Show’ i går aftes gav han dog Obama en særlig satirisk afsked.
»Anyone who thinks they can sum up the last eight years in a few minutes would have to be a delusional egomaniac«.
Og en »delusional egomaniac« er præcis, hvem han dernæst inviterede i studiet: Den onde, identiske tvillingefætter til hans ultrakonservative alterego kendt fra det hedengangne ’The Colbert Report’ dukker op (Colbert har fået juridisk forbud mod at bruge sin Comedy Central-karakter, derfor tvillingefætter-omskrivningen) og indleder, præcis som den konservative Stephen Colbert ville have gjort:
»Well, well, well, at long last our America-hating, secret Muslim, lead-from-behind, terrorist fist-bumping, hopey-changey apologist in in chief is leaving office«.
Læs også: Chance The Rapper, Leonardo DiCaprio m.fl. mindes Barack Obamas største bedrifter