Se Stanley Kubricks udødelige klassikere i biografen i morgen – og hør Sort Sols hyldest

Få instruktører har tegnet sig for så mange mesterværker med så stor alsidighed som Stanley Kubrick.

I år er det 18 år siden, at den kontroversielle og nyskabende instruktør gik bort, men at han stadig lever i bedste velgående i filmbevidstheden, understreger den store ‘Kubrick Festival 2017’, hvor der gennem hele året vil blive sat fokus på mesteren med filmvisninger, talks og en ekstraordinær udstilling fra den 23. september på Gl. Strand.

Festivalen skydes i gang i morgen, 7. marts – datoen for hans død – hvor en række af Kubricks film vises i biografer landet over. Filmene er blevet udvalgt enten af biograferne selv eller af folk, der har stemt på netop deres yndlings-Kubrick-film – få overblikket nedenfor.

I forbindelse med festivalen har Sort Sol i øvrigt skabt en to-minutters lydcollage med navnet ’Kubrick2017’, som også kan ses nedenfor. Sangen omfavner Kubricks mesterværker og forvandler essensen af hans unikke billeder til lyd.

Cinema 3 (Skive), ’Full Metal Jacket’
Bibliografen (Gladsaxe), ’The Shining’
Gloria Biograf (København), ’Full Metal Jacket’
Kulturbiografen (Holbæk), ’The Shining’
Cinema Center (Helsingør), ’A Clockwork Orange’
Nicolai Biograf (Kolding), ’A Clockwork Orange’
Cafe Biografen (Odense), ’A Clockwork Orange’
Bio Mors (Nykøbing Mors), ’The Shining’
Ringe Bio (Ringe), ’Eyes Wide Shut’
BIO Huset (Galten), ’A Clockwork Orange’
Biffen (Aalborg), ’A Clockwork Orange’
Malling Bio (Malling), ’The Shining’
Øst for Paradis (Aarhus), ’A Clockwork Orange’.

 

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: 2017 står i Stanley Kubricks tegn – stor festival kommer til Danmark

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af