Bag ‘Skam’-Sanas magiske hijab: Skuespillerinde Iman Meskini om at være et muslimsk forbillede, islam og mobning

Bag ‘Skam’-Sanas magiske hijab: Skuespillerinde Iman Meskini om at være et muslimsk forbillede, islam og mobning

Inde i ’Skam’s skarptungede 17-årige Sana Bakkoush bor 20-årige Iman Meskini, der i NRK-seriens fjerde og sidste sæson skriver nordisk tv-historie med sin hovedrolle som hijabbærende muslimsk teenager.

Sana er sej, politisk orienteret, troende og en evig kilde til velreflekterede visdomsord i pigegruppen. Hun er ’Skam’s »magiske hijab«, der i forrige sæsoner måske nok kunne fremstå en kende gammelklog for sin alder, men som nu får lov til at folde sit under overfladen følsomt flerfacetterede og kulturelt splittede moderne pigesind ud i spotlyset.

Om få uger er vi formentlig kommet godt ind under huden på Sana, akkurat som vi gjorde det med Eva, Noora og Isak. Men hvad med Iman Meskini, som til daglig læser arabisk og Mellemøstlige-studier på Oslo Universitet?

Som det hører sig for ’Skam’-holdet har Sanas bagkvinde givet yderst få interviews i den tid, serien har kørt, og særligt nu hvor optagelserne står på er der vandtætte skodder på settet.

Vi ved, at Iman Meskinis mor er norsk og faren tunesisk, og at moderen konverterede til islam som 20-årig. Forældrene skulle ifølge skuespillerinden have et meget afslappet forhold til religion, og lod det derfor også være op til deres børn selv, om de ville være troende. Det er Iman Meskini, som et par gange om ugen frekventerer Rabita-moskeen i Brugata i Oslo, og ligesom Sana også ofte går til foredrag i moskeen.

Vi har samlet et uddrag af skuespillerindens tidligere interviewcitater her, hvor Iman Meskini løfter sløret en smule for sine holdninger til religion, kultur og ikke mindst den enorme opmærksomhed, rollen som Sana har medført – en opmærksomhed, der ifølge visse kritiske onlinerøster ikke sømmer sig for en muslimsk pige.

Iman Meskini om:

At vokse op som muslim i Norge:
»Min opvækst lignede Sanas meget. Jeg voksede op i Kolbotn (en lille by 13 kilometer syd for Olso, red.), og var en af få muslimer i området – og i det hele taget en af de få, som ikke var helt etnisk norsk. Jeg havde det fint nok med mig selv, og havde jo mine søskende og min mor, som også gik med hijab – men jeg oplevede alligevel at føle mig anderledes.« (Universitas, november 2016.)

At portrættere en muslimsk teenagepige på landsdækkende tv:
»Muslimer har forskellige holdninger til det, ligesom alle andre mennesker. Der er flere som støtter mig i mit arbejde med ’Skam’, og så er der dem, der mener at det er forkert. Forkert, at en muslimsk pige spiller med i en serie der viser druk, fester og scoringer. Det er en kamp jeg må tage,« sagde Iman Meskini til radio NRK mP3 i september 2016.

Her fortalte skuespillerinden endvidere, at hun havde oplevet at få vrede kommentarer fra andre muslimer på Instagram og Facebook – »Jeg bliver fysisk træt!« – men også fra etniske nordmænd på gaden:

»En ældre mand sagde på et tidspunkt til mig: »Åh, nu er NRK også begyndt på det der; At vise muslimer på tv. Skal de nu også invadere fjernsynet?««

Onlinemobning:
»Vi skal ikke holde kæft om det. Man har lov til at sige sin mening, og der er intet skamfuldt i at blive mobbet. Hvis Sana blev onlinemobbet ville hun konfrontere bagmændene offentligt. At mobbe andre siger noget om, hvor lav selvtillid folk har, og det er jo flovt for mobberen at blive fanget i det.« (NRK mP3, september 2016.)

At være et forbillede:
»Jeg synes, at Sana er cool, men hun er ikke mig! Hun er jo en opdigtet karakter. På det sidste har jeg fået flere og flere kommentarer på, hvem jeg er som person, og ikke bare på rollen som Sana. Det varmer mig meget, når folk skriver at jeg er et forbillede for unge muslimske piger.« (Universitas, november 2016.)

Universitetsstudiet:
»Jeg føler mig heldig at være vokset op som troende. Min mor har lært mig og mine søskende meget om islam derhjemme, men i skolen blev vi nærmest udelukkende undervist i kristendom og den vestlige verdens værdier og kultur, og det var derfor, jeg valgte det her studie (arabisk og Mellemøstlige-studier på universitet, red.). Mellemøsten har en utrolig historie.« (Universitas, november 2016.)

Hijabben:
»Hijabben har jeg valgt at gå med. Den er ikke bare flot, den ansporer også mange samtaler. Fordi jeg går med hijab er det faktisk lidt lettere for mig at komme i kontakt med folk. Den viser, at jeg tilhører en religion som tror på en gud, og det signalerer til folk, at det er et tema der interesserer mig. Hvis de så også tror på noget, har man straks noget til fælles.« (Universitas, november 2016.)

Kultur versus religion:
»Det er vigtigt at skille tingene ad. Selv om mange muslimer gør én ting, betyder det ikke nødvendigvis, at det har noget med islam at gøre … Koranen skal ikke tolkes så bogstaveligt, men sættes ind i vor tids kontekst. Islam handler om balance, at ingen kan være perfekte og at dit forhold til gud er personligt; Det er mellem dig og gud. Islam kan tolkes på forskellige måder, og jeg er meget stor fan af, hvordan min mor tolker den. Hun er mit forbillede og er god til at relatere eksempler fra Koranen til nutiden.« (Universitas, november 2016.)

Læs Universitas’ fulde interview med Iman Meskini her

Læs også: Gennem inkludering af fan-art cementerer Julie Andem ‘Skam’s online-bevidsthed

Læs også: ’Skam’-panik afløst af jubel: Vores tanker efter sæson 4’s første klip

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af