Så ligger det fast: ‘Twin Peaks’ kommer til Danmark

Mange har været nervøse over, at det endnu ikke har stået klart, om den nye og længe ventede udgave af ‘Twin Peaks’ bliver vist i Danmark simultant med den amerikanske premiere til maj.

For et par uger siden manede vi til besindelse og forsikrede om, at serien nok skulle ramme Danmark, og vi spåede HBO Nordic til at være stedet, hvor det formentlig kom til at ske.

Og det viser sig nu at holde stik. HBO Nordic har netop annonceret, at de har købt rettighederne til David Lynch og Mark Frosts serie.

Den får premiere 22. maj og er i intet mindre end 18 afsnit. Den åbner med et dobbeltafsnit på to timer, og det skal blive ekstremt spændende at se, om Lynch og Frost – i samspil med det meste af det originale cast samt en række spændende nye tilføjelser – formår at holde det tårnhøje niveau fra den originale serie fra 1990-91.

Læs også: De mest opsigtsvækkende navne på den fulde castliste til ‘Twin Peaks’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af