Will Ferrell og Amy Poehler er badass casinoejere i ny trailer til ‘The House’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad gør man, når ens datters collegeopsparing lige pludselig er væk? Hvis man er Will Ferrell og Amy Poehler, så starter man et ulovligt casino i naboens hus. Velkommen til ‘The House’, hvis nye trailer lige er landet.

‘The House’ er forfattet af Andre Jay Cohen, som tidligere har skrevet manuskript til de ganske vellykkede ‘Bad Neighbors’-komedier, samt sidste sommers ‘Mike and Dave Need Wedding Dates’.

‘The House’ er Cohens debut som spillefilmsinstruktør, og det er lykkes ham at mønstre et særdeles veloplagt cast. SNL-veteranerne Ferrell og Poehler i samme film er i sig selv seværdigt, og de bliver bakket op af underfundige Jason Mantzoukas (‘Brooklyn Nine-Nine’, ‘Parks and Recreation’), i rollen som den lyssky nabo, og Alison Tolman (aka. vidunderlige Molly Solverson fra ‘Fargo’s første sæson).

Poehler og Ferrell bliver kastet ud i flere hårrejsende situationer som nyudklækkede casinoejere, og så må fløjlshandskerne af; »Robert De Niro-i-‘Casino’-style«.

‘The House’ har endnu ikke fået dansk premieredato.

Læs mere: ’Mike and Dave Need Wedding Dates’ er sensommerens overraskende kønsblinde komediehit

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af