‘Kingsman: The Golden Circle’: Sikkert hit for alle, der savner overskud i deres agentfilm
Siden 60’erne har det været en udbredt drengedrøm at blive lige så cool og charmerende som James Bond. I dag er Bond dog blevet en så depressiv og alvorlig karakter, at Daniel Craig dårligt nok gider lade sig betale for at være ham.
Derfor var ‘Kingsman: The Secret Service’ fra 2015 en tiltrængt adrenalinindsprøjtning til agentgenren, der mindede os om, hvor sjove og overskudsagtige Bond-film plejede at være. Nu er instruktør Matthew Vaughn klar med opfølgeren ‘Kingsman: The Golden Circle’, men kan den leve op til forgængerens niveau?
I ‘Kingsman: The Golden Circle’ sprænges samtlige af Kingsmans hovedkvarterer og agenter i luften af et koordineret missilangreb, bestilt af det skruppelløse karteloverhoved Poppy (Julianne Moore), der samtidig har inficeret millioner af narkotikaforbrugere verdenen over med en dødelig virus. Det eneste, Poppy forlanger for at sende millioner af droner ud med modgiften, er, at den amerikanske præsident legaliserer al narkotika.
Den amerikanske præsident har dog sine egne skumle planer, og derfor er de to overlevende agenter, Eggsy (Taron Egerton) og Merlin (Mark Strong), nødt til at søge assistance fra deres amerikanske pendant Statesman, der huser agenterne Tequila (Channing Tatum), Champ (Jeff Bridges), Whiskey (Pedro Pascal fra ‘Narcos’) og Ginger Ale (Halle Berry).
Der er fra første scene lagt i kakkelovnen til en legesyg omgang slå-på-tæven, når Eggsy angribes af den mislykkede Kingsman-aspirant Charlie (Edward Holcroft), der – siden vi så ham i forgængeren – er blevet udstyret med en mekaniseret arm. Kameraet følger sømløst slagene, som de velkoreograferet bliver uddelt på bagsædet af en taxi, og det er med det samme tydeligt, at Matthew Vaughn, der oprindeligt fik sit gennembrud med den uimodståeligt veloplagte ‘Kick-Ass’, forstår, hvordan en actionsekvens skal skæres.
Vaughn formår på imponerende vis at opretholde den energiske legesyge i størstedelen af filmens 141 minutter, der er fyldt med alt fra opfindsomme gadgets til revolverballet , før den klimakser i en velfortjent fanfare af eksplosioner, bidske robothunde og Elton John. Filmens overrumplende mængder af rå vold fremstår som en klar indikation på, at Vaughn har haft frie kreative tøjler, og gud ske tak og lov for det.
I ‘Kingsman: The Secret Service’ hævdede Harry Hart (Colin Firth), at en James Bond-film kun er så god som dens skurk. Dette lader heldigvis ikke til at gælde for ‘Kingsman: The Golden Circle’, der ligesom forgængeren med den læspende Samuel L. Jackson som Valentine bliver trukket ned af et fejlagtigt forsøg på en opfindsom skurk. Poppy beskrives med karaktertræk, der kunne »tilhøre en sociopat såvel som en direktør«. Et håbløst forsøg på at gøre en overfladisk og karikeret superskurk til en kritik af magteliten, der føles tandløs, fordi vi på intet tidspunkt kommer under huden på hende.
Det, der alligevel får filmen til at fungere, er, at det stadig føles, som om der er noget på spil for Eggsy, når han kæmper for at redde kæreste, venner og resten af den frie verden fra den visse død. Plottet er en underholdende leg med legaliseringsdebatten, der modsat skurken ikke føles banal og påtaget. Sammenkoblet med den utømmelige underholdningsværdi er ‘Kingsman: The Golden Circle’ en sikker vinder for dem, der savner humor og overskud i deres agentfilm.
Kort sagt:
‘Kingsman: The Golden Circle’ formår på imponerende vis at fastholde sin energi og charme i størstedelen af filmens 141 minutter, men den holdes tilbage af endnu et fejlagtigt forsøg på at skabe en opfindsom superskurk.
Læs også: Anmeldelse: ‘Kingsman: The Secret Service’