‘Kingsman: The Secret Service’
»En James Bond-film er kun så god som dens skurk«, lyder det fra gentlemanspionen Harry Hart i ’Kingsman: The Secret Service’.
Replikken falder under en samtale med netop filmens skurk, i hvad der skulle have været en sjov meta-samtale om spionfilmens dna. Den ender imidlertid som meta-meta, for Harts tommelfingerregel viser sig også at gælde for Matthew Vaughns actionkomedie selv: Skurken er lige så mislykket som selve filmen.
Hans navn er Valentine (Samuel L. Jackson), og han har falsk filantropisk uddelt millioner af gratis simkort verden over. De kan udsende et signal, så deres brugere bliver aggressive og dræber alle omkring dem. På den måde vil Valentine redde den ressourcetruede verden og kun lade en udvalgt skare af kendisser og rigmænd overleve. Foruden ham selv, naturligvis.
Det er op til den britiske, uafhængige efterretningstjeneste Kingsman at stoppe ham. Filmens hovedperson er den fattige, unge ballademager Eggsy (Taron Egerton), der rekrutteres af agenten Harry Hart (Colin Firth), fordi Eggsys far ofrede sit liv for at redde hans. Mens Valentines plan bliver afdækket, konkurrerer Eggsy med en række andre håbefulde unge om at blive en del af Kingsman.
Ligesom instruktør Matthew Vaughns veloplagte ’Kick-Ass’ er ’Kingsman: The Secret Service’ løst baseret på en humoristisk, voldelig og meget eksplicit tegneserie. Begge film har mindeværdige karakterer, men kun førstnævnte på den gode måde.
Valentine er ligesom Hit-Girl i ’Kick-Ass’ sammensat af paradoksale elementer. Hun er en teenagepige med en overdrevet lystfuld drabsfetich, mens han er en superskurk, der læsper, er bange for blod og er iklædt ensfarvede trøjer, sneakers og kasketter på skrå som en tween med lidt for meget swag.
Hvor Hit-Girl havde pondus på grund af den herlige upolitiske korrekthed, falder Valentine igennem, fordi talefejl og spraglet tøj ikke alene udgør en opfindsom karakter.
Klichéerne står også i kø, når det kommer til Eggsy og Harry Hart, pubdrengen fra arbejderklassen, hvis stedfars knytnæver sidder løst, og den sofistikerede ærkebrite, der lever efter mottoet »manners maketh man«. Deres lærer-lærling-forhold er lige så forudsigeligt som Eggsys udvikling fra utilpasset ung til adræt agent.
Rent visuelt er ’Kingsman: The Secret Service’ gennemført i sin tegneserieæstetik med skyer af CGI-blod og lemmer, der forlader deres kroppe i slowmotion. Men man savner noget mere at klynge sig til end den udpenslede vold.
Kun indimellem leverer replikkerne overraskende kant, som når en tilfangetaget svensk prinsesse pludselig lover Eggsy analsex, hvis det lykkes ham at befri hende. Symptomatisk for ’Kingsman: The Secret Service’ – kommer den bare fra en karakter, der kun er med i få øjeblikke.
Kort sagt:
Matthew Vaughns tegneseriefilmatisering ’Kingsman: The Secret Service’ er en fattigmandsudgave af hans tidligere succes, ’Kick-Ass’. Den er spækket med idéforladte karakterer – ikke mindst Samuel L. Jacksons skurk, der må være blandt de værste af hans omkring 100 filmroller på cv’et.
Læs også: Trailer til actionkomedien ‘Big Game’ med Samuel L. Jackson
Læs også: Se optagelserne til den nye Bond-films største actionscene