Det var næsten ikke til at tro, at det folkekære skuespillerkoryfæ Dustin Hofmann med det ufarlige ydre skulle have krænket adskillige kvinder igennem sin mangeårige karriere. Men mange forestillinger er blevet nedbrudt af den skinbarlige virkelighed de seneste måneder.
Historierne om den syvdobbelt Oscar-nominerede skuespillers grove opførsel startede med forfatteren Anna Graham Hunter, der i et essay den 1. november til The Hollywood Reporter berettede om, hvordan hun som 17-årige var blevet taget på røven og udsat for sexchikanerende sprog af den dengang 48-årige Hoffman under optagelserne af ’En sælgers død’ i 1985.
Dustin Hoffman har i sine offentlige optrædener forsøgt at tage afstand fra beskyldningerne, og senest førte det til en ophedet diskussion med John Oliver under en paneldebat.
Fem kvinder taler nu ud til The Hollywood Reporter om deres negative oplevelser med skuespilleren, der har skabt sin ikoniske status med roller i blandt andet ’Fagre voksne verden’, ’Rain Man’ og ’Kramer mod Kramer’. Det tæller alt fra sexchikane til masturbation og blowjobs uden samstykke.
Manuskriptforfatteren Corrie Thomas var en 16-årig skoleelev og datter af den liberiske ambassadør i New York, som i 1980 blev gode venner med Dustin Hoffmans to døtre, Karina og Jenna. Hoffman var midt i en skilsmisse med sin kone Anne Byrne, da han en aften inviterede Corrie Thomas og Karina ud for at spise. Karina tog hjem til sin mor, mens Hoffman foreslog Thomas at tage med ham hjem til sit hotelværelse, og han havde endda lagt en seddel i restauranten om, at moren kunne hente Thomas på hotellet.
Thomas’ mor tænkte ikke, at der var nogen fare på færde – hun vidste ikke, at Hoffmans egen datter ikke var til stede. »Han kom ud nøgen. Så gik han hen til sengen og bad mig om at massere hans fødder«, fortæller Corrie Thomas om den voldsomme overraskelse, hun blev mødt af, mens hun ventede på sin mor.
Hun fjernede sin ring og begyndt at massere stjernens fødder, hvortil Hoffman ifølge Thomas »begyndte at komme med tilnærmelser såsom ’du ved, jeg er nøgen lige nu, ikke?«. Han skulle på et tidspunkt også have talt i telefon med en anden kvinde om massagen fra den blot 16-årige pige.
Moren kom og hentede Corrie Thomas, inden tingene udviklede sig. Hun fortalte kort efter om oplevelsen til sin søster Blonnie. I starten kunne Corrie Thomas og Blonnie ikke se en film med Hoffman uden udbryde »klamt, du gnubbede hans fødder, mens han var nøgen«. De psykiske ar kom først mange år senere.
Et anden foruroligende historie kommer fra en anonym kvinde under dæknavnet Carolyn. I 1975 arbejdede hun som 21-årig som tourguide i Washington D.C. Hoffman var i byen i forbindelse med ’Alle præsidentens mænd’ og tog en dag tilfældigt med hendes tourbus sammen med sin assistent.
Alle i bussen flippede ud. Men det var ingenting i forhold til en time senere, hvor Carolyn blev spurgt af assistenten, om hun ikke havde lyst til at bruge aftenen sammen med Hoffman.
Carolyn blev sat af sin mor ved Watergate Hotel. Hun blev derefter sendt til Hoffmans værelse. Han åbnede døren uden overtøj på, mens han råbte og skreg i telefonen. »Hvorfor bliver jeg overhovedet«, skulle Carolyn have tænkt.
Hoffman mildnede dog op, så snart telefonsamtalen var overstået, men begyndte så at nævne ting om Carolyns privatliv, som han tilsyneladende havde researchet sig frem til. Carolyn tilkendegav, at hun ville hjem, hvorefter Hoffman svarede:
»Tage hjem?! Du tror vel ikke, du kommer ud herfra, uden vi har haft sex?«.
Hoffman gav hende to forskellige muligheder, hvor Carolyn valgte at give Hoffman et blowjob. Da det var forbi, gav Hoffman hende 20 dollars til en taxa hjem.
De sidste tre historier handler om, hvordan han henholdsvis har masturberet foran en 15-årige, presset sine fingre op i en kvinde i et lydstudie og givet en medskuespiller finger efter hver forestilling over flere uger for til sidst at have taget tøjet af hende og ydmyget hende foran resten af holdet.
Læs også: Hollywoods historiske krænkelsesskandaler, der fik enten få eller ingen konsekvenser