TEMA. Det er ikke sjovt at skrive sexscener. Eller nemt.
I regien i manuset kommer der altid bare til at stå »de har sex«. Manusforfatteren ved godt, at det svarer til at skrive »og så rejser de til Månen«, men forsøg på at blive mere konkret føles ofte enten som et slet skjult ønske om at instruere scenen selv, ned i mindste detalje (»hun kaster sig blødt tilbage i sengen med et sært lokkende udtryk…. et lokkende udtryk… et udtryk«) eller som en pinlig udlevering af manusforfatterens egne erotiske præferencer og klichéfantasier (»han tog hende hårdt op af væggen, men samtidig følte hun sig tryg… og pæn og slank, selv i en akavet stilling«). Mr. Grey will see you now.
Og sådan helt almindelig heterosex er også bare… et dumt og kedeligt og fuldstændigt… fuldstændigt kedeligt bal. Der er ikke engang det pikante chok af to mennesker af samme køn, sådan en modig og ‘med kant’-på scene, som HBO med succes har bygget adskillige serier op omkring. Der er bare en mand og en dame, og alle ved, hvad der så skal ske og klipper helst ud af det, så parret bagefter lander forpustede i sengen med lagnerne rullet underligt pænt og stramt rundt om overkroppen, for kvindens vedkommende i hvert fald.
Så er det nemmere at dyrke det akavede, komedien, det kiksede. Folk, der glider i en sok eller vågner med et kondom i håret. Slår tænderne sammen i skæve tungekys eller knockouter hinanden helt. Så det bliver ’Weekend med Bernie’-sex. Så slipper man også for at skrive dialog.
Sex helt uden løg på kræver en form for selvhøjtidelighed, som danskere har det bedst med at krybe udenom. Det er for passioneret. For lidenskabeligt. Noget franskmænd generelt er bedre til. Folk der kan elske og løbe ud i regnen bagefter og råbe »du har ødelagt mit liv!«, mens de vifter med en kniv. Uden at nogen griner.
Måske fungerer glittet, liderlig sex i udenlandske serier også bedre, fordi de nøgne kroppe er nogen, der er dejligt langt væk fra os selv, hvorimod man herhjemme altid kan risikere at møde skuespillerne i Irma eller på hovedbiblioteket. Med cykelklemmer på.
Men når sex i (danske) tv-serier sjældent fremstår vellykket, er det først og fremmest, fordi det vellykkede knald er uden spænding. Det er ligesom, når små børn fortæller en historie. »Og så holdt de en stor fest, og alle var glade«. Der er ingen konflikt. Ingen optrapning. Ingen spænding. Der er helt konkret faktisk kun udløsning, og som vi alle ved, falder man i søvn bagefter. Det er ikke noget, man ønsker for hverken sine karakterer eller seeren.
Hvis nogen i en scene har usandsynligt vellykket sex, kan man derfor med sikkerhed forvente, at det ikke er med deres respektive partner, og at der forude venter optøjer, skilsmisser og pludselig død. Eller at den ene bliver meget forelsket, og den anden slet ikke har følelser. Eller har en kniv.
Hvis man endelig skal forsøge at genopfriske den heteroseksuelle akt (og hvem vil ikke dét) uden at kede hverken aktørerne eller tilskuerne, så handler det måske i sidste ende om at se sex som en forlængelse af karakteren og dennes følelsesliv snarere end noget, han eller hun bare ‘gør’, ligesom alle andre og så på en onsdag.
Når Rita (i tv-serien ’Rita’) har sex, er det noget, hun tager. Som akut behovsopfyldelse, som magtdemonstration, som overspringshandling. I ’Bedre skilt end aldrig’ var det manden, der havde mistet lysten til sex, ikke kvinden, som ellers altid plejer at være den med hovedpinen (tø-hø), men nu i stedet var den indestængt liderlige på kanten af madrassen, mens han rykkede længere og længere væk (også metaforisk. Det kan man godt.)
Og endeligt kunne man også bare helt lade være. Det ville gøre det nemmere for en hel masse mennesker. I hvert fald for forfatteren.
TEMA: Tabusex i serieland
De svundne dage, hvor et par bare balder i bedste tv-sendetid kunne skabe overskrifter, er afløst af blowjobs og bh-løs sex på samlebånd. Siden HBO i slut-90’erne rev tæppet væk under det bornerte USA med eksplicit kabel-tv-sex og vold i den grynene serieguldalder, fik udskejelserne lov til at blomstre på tværs af genrer – med fanebærere som ’Sex and the City’, ’Californication’, ’Queer As Folk’, ’The L Word’ og ’Tell Me You Love Me’s banebrydende fremstillinger af sex på tværs af seksuel orientering i front.
Men en række tabuer kaster fortsat skygger over lagnerne, 20 år efter de første seriepionerer smed bukserne. Og det er ærligt talt besynderligt i en tid, hvor opgør med bedagede kulturelle dogmer omkring sex, køn og mediernes fremstilling af seksualitet præger den aktuelle samfundsdiskurs som aldrig før.
Der er stadig behov for at lyse ind under dynen og gribe fat om roden på de sexkontroverser, serierne træder under fode af frygt for at dræbe seernes lyster. Hvad end det drejer sig om menstruationssex, lummer svælgen i voldtægtssex, aldrende kønsdele eller noget så almindeligt som skuffende førstegangssex.
Den kommende uges tid smider vi hæmningerne og sætter fokus på en række saftige sextabuer, der blotter dine yndlingsseriers mørkeste lyster og mest skamfulde aversioner.
Læs også: Realistisk kvindeonani er en mangelvare i moderne serier
Læs også: Er serierne omsider færdige med at bashe det åbne parforhold?
Læs også: Menstruationssex og kønsbehåring i serieland sender kvindekroppens tabuer på retur
Læs også: Syv sexscener fra nyere tid, der skrev seriehistorie