Nicole Kidman har på det seneste brilleret i flere store roller – eksempelvis i festivalfilmene ’The Beguiled’ og ’The Killing of a Sacred Deer’ samt ’Top of the Lake’-serien. Senest vandt hun tilmed en Golden Globe for sin rolle i miniserien ’Big Little Lies’.
Og hvilken bedre måde at fejre sin succes på end ved at spise en fire-retters menu udelukkende indeholdende insekter? Kidman troppede op i Vanity Fairs komiske talentshowsserie, hvor amerikanske kendisser viser deres mere ukendte talenter. Tidligere har Oprah Winfrey for eksempel vist sine evner til at fjerne hundelorte, og Emma Stone har optrådt på en kængurustylte.
Nicole Kidman påstår, at hendes skjulte talent er at spise insekter, og hun holder da også masken langt hen ad vejen, mens hun beskriver de forskellige retters smag og konsistens. For eksempel smager fårekyllingen som »en behåret nød«. Af og til bryder hun dog sammen af grin, når den opstillede insektspisning bliver lidt for meget.
Læs også: ’Big Little Lies’ vender tilbage med en sæson 2 med mesterinstruktør bag roret