Teenage-homodramaet ‘Love, Simon’ er så godt, at Neil Patrick Harris og Kristen Bell køber hele biografsale, så folk kan se den gratis

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den amerikanske coming-of-age-komedie ’Love, Simon’ har siden sin premiere i denne måned været et hit hos det amerikanske publikum og blandt anmelderne.

Filmen følger den homoseksuelle teenager Simon (Nick Robinson fra ‘Jurassic World’), der forsøger at finde den rette måde og det rette tidspunkt at springe ud på. Og den hjertevarme, ikke-tragiske skildring af en ganske almindelig, homoseksuel teenager føles tiltrængt.

Skuespillerne Kristen Bell og Neil Patrick Harris er også vildt begejstrede for ’Love, Simon’, og valgte således at købe hele biografsale, så interesserede amerikanere i går kunne få lov at se filmen kvit og frit.

»’Love, Simon’ er et KNOCKOUT«, skrev Bell i et Instagram-opslag, hvor hun annoncerede en gratis visning i Minneapolis.

»Der er så mange vigtige fortællinger, som ikke bliver lavet. Jeg er så taknemmelig for, at den her blev. Jeg havde absolut intet at gøre med filmens produktion – jeg har bare et kæmpestort crush på den, og jeg vil gerne dele kærligheden«.

Neil Patrick hoppede med på vognen og købte alle billetterne til en visning i sin hjemby Albuquerque.

»Min mand David og jeg nød ’Love, Simon’ så meget, at vil forudbetale den. Andre gør det, og jeg er så meget med«, skrev han fra sin Instagram-profil.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Love, Simon’ får dansk premiere den 21. juni.

Læs også: Alia Shawkat og Laia Costa har sex en gang i timen i et døgn – se første trailer til den følsomme indie-komedie ’Butter Duck’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af