I gårsdagens udgave af ’The Tonight Show’ havde Jimmy Fallon Will Smith på besøg. Senest har den 49-årige skuespiller blandt andet medvirket i David Ayers to stinkere ’Suicide Squad’ og ’Bright’, og han vender angiveligt også tilbage i begge films annoncerede efterfølgere.
Det får måske mange til at drømme sig tilbage på Smiths unge dage i den elskede sitcom ’Rap fyr i L.A.’, hvor hans evner som rapper også blev fremvist i den ikoniske introsang. Jimmy Fallon var muligvis også i det nostalgiske hjørne, da han planlagte Smiths besøg. Her får vi nemlig lov til at genhøre sangen i forlængelse af andre ældre, amerikanske sitcom-introer, som vært og gæst karismatisk fremfører.
Her bliver således blandt andet plads til melodier fra ’The Jeffersons’, ’Fuller House’ og ’The Andy Griffith Show’, inden ’Rap fyr i L.A.’-bassen sætter gang i studiets publikum.
Læs også: Se Will Smith genskabe sønnen Jadens ’Icon’-video