John Travolta er fuldkommen ugenkendelig som creepy stalker i Limp Bizkit-frontmands nye film

John Travolta er fuldkommen ugenkendelig som creepy stalker i Limp Bizkit-frontmands nye film
John Travolta ved Oscaruddelingen 2017. (Foto: Kevork Djansezian/Getty Images))

John Travolta har gennem tiden indtaget flere forskellige slags roller end de fleste. Hårdkogt gangster, high school-stud, alien med dreadlocks, svulstig kvinde, you name it. Men en vanvittig, klam stalker-type med mullet? Den manglede vi da ærligt talt lige at få med, nu vi tænker over det.

Heldigvis har ingen ringere end Limp Bizkit-frontmand Fred Durst sørget for, at netop dén version af Travolta kommer til at rulle over lærredet i actionthrilleren ‘Moose’.

Filmen, der bliver Dursts tredje fuldlængde spillefilm på instruktør-cv’et, følger John Travoltas creep-karakter, Moose, der er af en actionstjerne (spillet af Devon Sawa, som ironisk nok spillede Eminems stalker i videoen til ‘Stan’), som han forfølger intenst.

Rygtet vil vide, at historien er baseret på Fred Dursts egne oplevelser med fans, der ikke har kendt deres grænser.

John Travolta har ifølge Metal Injection udtalt om samarbejdet med Fred Durst: »Måske min favoritoplevelse, jeg nogensinde har haft. (Durst) er så generøs, og sådan en kunstner, og han gav mig lov til at kreere en karakter, ingen anden ville have tilladt, jeg mener – det er virkelig en vild karakter, og jeg følte mig meget fri til at gøre det«.

‘Moose’ er stadig på optagelsesstadiet, så hvornår eller hvor ‘Moose’ får premiere, er endnu ikke offentliggjort. Men efter et blik på disse billeder krydser vi alle fingre for, at den rammer lærrederne under danske himmelstrøg.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Moose and Durst on set

Et opslag delt af Moose Movie (@moosemovie) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af