Oscar-akademiet udviser Roman Polanski og Bill Cosby i skelsættende ny beslutning

Da Oscar-akademiet i efteråret udviste Harvey Weinstein i kølvandet på talrige sexchikane- og voldtægtsanklager, foretog de en historisk beslutning. Det var kun sket én enkelt gang før i akademiets 91 år lange historie, at et medlemsskab blev tilbagetrukket. Nu er det sket igen.

Efter et møde i tirsdags har Oscar-akademiet nu annonceret, at både Bill Cosby og Roman Polanski er blevet udvist.

Grundlaget for beslutningen om at udvise Roman Polanski fandt sted tilbage i 1977, hvor han blev anklaget for voldtægt af en 13-årig pige. Han har siden anklagen været bosiddende i Frankrig på flugt fra dommen i USA, der endnu afventer ham.

Polanskis udvisning er dog alligevel overraskende grundet det faktum, at han siden anklagen har været nomineret til Oscars som Bedste instruktør to gange: I 1981 for ‘Tess’ samt i 2003, hvor han vandt for ’Pianisten’.

Udvisningen af Bill Cosby sker efter Cosby i sidste uge blev fundet skyldig i tre tilfælde af seksuelle overgreb på Andrea Constand. Foruden Constand har flere end 60 kvinder anklaget Cosby for seksuelle krænkelser og overgreb, men foreløbig afventer Cosby sin første dom i forbindelse med Constand-tilfældet.

Oscar-akademiet har med udvisningen offentliggjort følgende udtalelse: »The Academy of Motion Picture Arts and Sciences’ bestyrelse mødtes tirsdag aften (1. maj) og har besluttet at udvise skuespiller Bill Cosby og instruktør Roman Polanski fra deres medlemskab i overensstemmelse med organisationens adfærdsmæssige regulativer. Bestyrelsen opfordrer fortsat etiske standarder, der kræver, at medlemmer opretholder akademiets værdisæt og respekt for menneskelig værdighed«.

Læs også: Konkursramte The Weinstein Company skylder Quentin Tarantino 27 millioner kroner

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af