Netflix’ danske seriesatsning, ‘The Rain’, lander i morgen og handler om et postapokalyptisk Danmark, hvor en syreregn har dræbt størstedelen af befolkningen. Og hvad gør man så?
I det nye afsnit af Soundvenue Masterclass hjælper to af seriens hovedpersoner Mikkel Boe Følsgaard og Alba August dig med at forberede dig på dommedag, så du ikke er helt lost.
Udover at være god med en kniv og kunne underholde sig selv uden en smartphone, så er det også vigtigt at være kreativ med sin dåsemad.
»Jaka Bov i skiver. Spicy Jaka Bov«, siger August, før Følsgaard viser, hvordan du også kan lave små pindemadder ud af den langtidsholdbare dåseskinke.
»Så kan folk gå og snacke. Hertil kan du servere et glas vand – eller hvad du nu har«.
Du kan se ‘The Rain’ hos Netflix fra i morgen, den 4. maj.
Tak til paintballeksperterne hos Shoot to Thrill for lån af location.
Se også Soundvenue Masterclass-videoen, hvor Klumben og Raske Penge kurerer din ghettofrygt: