Da skuespillerne Mikkel Boe Følsgaard, Alba August, Angela Bundalovic og Lucas Lynggaard Tønnesen første gang hørte om Netflix’ nye, danske originalproduktion ’The Rain’, lød det ikke som noget, de nogensinde havde hørt om før på hjemlig grund.
»Det var Netflix’ første skandinaviske serie og Danmarks første sci-fi-thriller-serie. Det syntes jeg var vildt tiltalende og spændende«, fortæller seriens ene hovedrolleindehaver Alba August, da vi møder hende og resten af castet op til seriens premiere.
»Jeg tænkte: ’Kan vi det?’«.
Noget tyder på, at de kunne, for på denne onsdag i april, hvor regnen passende vælter ned, er journalister fra hele Europa blevet inviteret til at deltage i Netflix’ stort opsatte pressedag i Hotel d’Angleterres herskabelige interiører.
»Det var så anderledes, i forhold til hvad jeg har lavet før«, fortæller medskuespiller Mikkel Boe Følsgaard. »Det var virkelig en chance for fuldstændigt at skifte boldbane. Det var en unik chance for at være med i noget sci-fi i Danmark, hvor man kunne mærke, at der var en ambition om, at det skulle være fucking fedt«.
Denne ambition kom fra seriens tre skabere – manuskriptforfatter Jannik Tai Mosholt, producer Christian Potalivo og instruktør Esben Toft Jacobsen. Deres fremtidsvision udspiller sig i et postapokalyptisk Danmark, hvor næsten hele befolkningen er blevet udslettet af en smittefarlig virus, som kommer med regnen.
I hovedrollerne ses Alba August og Lucas Lynggaard Tønnesen, der spiller henholdsvis storesøster Simone og lillebror Rasmus. De har boet i en bunker, siden virussen brød ud, men vover sig efter seks år ud i det totalforandrede Danmark. Her slutter de sig til en gruppe overlevende, som blandt andre tæller Martin og Beatrice, spillet af Mikkel Boe Følsgaard og Angela Bundalovic.
Sammen prøver de at finde ud af, hvor langt virussen har spredt sig, og om Simone og Rasmus’ far, som de ikke har set i seks år, stadig lever.
Plads til forslag
Da først rollerne var i hus, efter flere måneders casting-runder, var det tid til at læse manuskripter. Her blev skuespillerne, til deres egen store begejstring, hele tiden inddraget i udformningen af deres karakterer.
»Da vi læste manuskripterne igennem, bad de os om feedback«, fortæller Angela Bundalovic.
»De spurgte: ’Ville din karakter gøre det her, som står i manuskriptet?’ Den slags spørgsmål fik man også under optagelserne. Så der var en kunstnerisk frihed i det, og man følte, at man var med til at skabe universet, selvom det var blevet skabt på forhånd, inden vi kom ind i det«.
»Jeg var også med til at ændre min karakters forhistorie en smule«, tilføjer Mikkel Boe Følsgaard.
»Til at starte med var Martin skrevet meget militæragtigt. Jeg syntes, det ville være sjovere, hvis han var en normal, dansk fyr, der blev sat på en bro og fik at vide, at han skulle beskytte den, men ikke kunne finde ud af det«.
Faktisk var Følsgaard nok den skuespiller, som kom med allerflest ændringsforslag i produktionsforløbet.
»I processen op til mange af vores readings med Jannik (Tai Mosholt, red.) har jeg måske kæftet lidt mere op og sendt lidt flere sms’er og mails til ham med mine idéer«, fortæller han grinende.
»Det er jo også bare fordi, jeg har sådan en iver for projektet, og fordi jeg er skolet i ’Arvingerne’-universet, hvor det virkelig var en kollektiv proces. Man kunne nærmest ikke blande sig nok. Det har jeg taget med videre, og det håber jeg, at de andre har syntes var en sjov måde at arbejde på. Det giver en ensemble-følelse, som jeg synes er ekstremt vigtig«.
Et ungt cast
Op til optagelserne blev der også taget andre, mere fysisk betonede metoder i brug for at forberede skuespillerne på at agere overlevende i en dystopisk udgave af det danske samfund.
»Vi har været på en overlevelsestur, hvor vi var ude i en skov med to militærdrenge«, fortæller Mikkel Boe Følsgaard. »Vi prøvede at lære at lave ild og samle vand op. Vi gik herrelangt. Jeg tog med det samme lederrollen på mig og bar den tunge 10-liters vanddunk, kortet og geværet. Efter 500 meter begyndte jeg at blive ekstremt træt«.
Den krævende overlevelses-bootcamp fik dog også rystet castet godt og grundigt sammen, så de var klar til at løfte opgaven sammen. Her blev unge Lucas Lynggaard Tønnesen med sin første store rolle mødt af flere lærerige oplevelser, som gik i fin tråd med hans karakters udviklingsforløb.
»Rasmus er meget følsom, og dér kan jeg helt sikkert godt se en parallel til mig selv«, siger Tønnesen. »En anden parallel er, at jeg kom ud på et set med fantastisk dygtige skuespillere og havde fornemmelsen af, at jeg hele tiden så nye ting, ligesom Rasmus gør det, når han kommer ud af bunkeren«.
Hans serie-storesøster Alba August følte selv, at hun nød godt af sine unge medskuespilleres begejstring, når hendes eget energiniveau ikke altid var lige så højt efter et tætpakket program med optagelser til både ’Gidseltagningen’ og ’Unge Astrid’:
»Selvom folk måske ikke har så meget erfaring, er der en vildt dejlig arbejdslyst«, siger hun. »Folk er så sultne og har en sindssygt god energi. Det har været meget vigtigt for mig, fordi jeg har været træt. Det bliver man, når man optager i lang tid«.
»Vi har taget fra hinanden og været i momenterne sammen«, tilføjer kollegaen Mikkel Boe Følsgaard, der, på grund af det unge cast, så sig selv i en noget anderledes rolle, end han var vant til:
»Det er sjovt, fordi jeg er gået fra ’Arvingerne’, hvor jeg var lillebror og hele tiden skulle spørge de andre om alting, til nu at være den erfarne. Jeg er blevet til Jesper Christensen«.
En anden forretningsgang
Kunne det så mærkes, at den store Netflix-maskine var kommet til byen? Ikke ifølge Lucas Lynggaard Tønnesen:
»Da vi optog, følte jeg bare, at vi lavede en dansk tv-serie«, siger han. »Vi var jo alle sammen danskere, og der var ingen, som snakkede engelsk. Man var faktisk netop tryg ved, at man ikke følte, det var en stor serie til Netflix«.
Mikkel Boe Følsgaard er dog ikke helt enig i, at den globale streamingtjenestes tilstedeværelse var usynlig:
»I perioden op til kunne jeg ikke mærke det, men som optagelserne skred fremad, begyndte der at komme nogle stemmer, som blandede sig og havde en holdning til, hvordan det skulle være«, siger han.
»På en måde har det været vildt dejligt, at en chef blander sig, og at de har interesse i serien«, tilføjer Alba August. »Men der var langt op til dem, der blandede sig«.
»Ja, det var sådan nogle navne, man ikke havde ansigt på – én eller anden fra USA«, siger Følsgaard.
»Der har nogle gange været nogle detaljer, som skulle ændres. Jeg kom med min gode ’Arvingerne’-vilje og sagde: ’Jamen, kan vi ikke bare gøre sådan her?’ Og så har instruktøren sagt: ’Nej, det kan vi ikke, for sådan er det bare’. I bakspejlet kan man nu se, at det var fair nok, og at det har gjort noget rigtigt godt for serien«.
Helt lavpraktisk handlede Følsgaards sporadiske irritation især om hovedforfatter Jannik Tai Mosholts rolle:
»Jannik er det, som man i USA kalder showrunner, og som også blev brugt i den her serie«, forklarer han.
»Så hvis han har haft travlt, har der også været lidt langt til ham, hvis man har stået på settet og været uenig i noget. Så har han måske siddet og skrevet på de næste episoder. I Danmark er man mere vant til, at vi bare træffer en beslutning på settet. Der er en anden forretningsgang nogle gange«.
Droner og 3D-animation
Følsgaard stødte desuden på en anden, mere personlig udfordring i mødet med science fiction-genren, som må siges at være et uvant territorium i danske tv-serier.
»Jeg tror i virkeligheden, at det sværeste har været at give slip på logik«, forklarer han.
»Herhjemme er man skolet i at tænke meget logisk i sin indgangsvinkel til tingene. ’Det kan jo ikke hænge sammen’. I det her univers er der bare ting, der er pisseulogiske, og som man ikke kan forklare. Der har været nogle gange, hvor man skulle lære at overgive sig til universet«.
De postapokalyptiske rammer gav mulighed for at få et indblik i de tekniske effekter, som sci-fi-genren kræver, og dét vakte især begejstring hos Følsgaards lidt yngre medskuespillere.
»Der er blevet brugt noget virkeligt fedt udstyr til at skabe seriens effekter og stemninger«, fortæller Angela Bundalovic. »Det er så fedt at se folk arbejde med de ting – fra kameradroner til visuelle effekter og scenografi«.
»Jeg har altid interesseret mig for animation og var vild med at følge med i deres brug af Cinema 4D. Man laver 3D-animationer, for eksempel for at se, hvordan dronen skal laves. Det var fedt at se andre gøre det«, følger Lucas Lynggaard Tønnesen op.
»Men vi brugte faktisk ikke lige så mange green screens, som jeg havde troet, vi skulle, idet rigtigt meget af det blev lavet i virkelige omgivelser«, siger han og uddyber:
»Vi fik for eksempel lukket Rådhuspladsen af og lavet en kæmpe væg med en masse individuelle plakater på. Vi var på en Burger King, som blev fuldstændigt trashed. Bordene blev væltet, og der var mad ud over det hele. Vi har lukket Langebro af. Vi har været på steder, som jeg ikke troede, vi kunne få lov at optage på, men som har været mulige, fordi vi har haft Netflix i ryggen«.
Men hvis man tror, at ’The Rain’ har bevæget sig fuldstændigt væk fra de danske seriedyder, kan man, ifølge Mikkel Boe Følsgaard, godt tro om igen:
»Det er et sci-fi-univers, men det er også dansk tv, når det er bedst, med rigtige karakterer, der udvikler sig seriøst i løbet af de otte afsnit«, forklarer han.
»Det kan godt være, at den lægger hårdt ud på en amerikansk action-sci-fi-måde i de første afsnit, hvor alt udenom er helt crazy, og folk dør som fluer. Men i virkeligheden er det et spørgsmål om to karakterer, der giver hinanden nogle følelser. Langsomt går den mere over i noget af det, vi er virkeligt gode til herhjemme«.
’The Rain’ kommer på Netflix 4. maj.