Med ny ’Star Wars’-trailer udraderer Stephen Colbert de racistiske trolls, der mobber Kelly Marie Tran

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kelly Marie Tran blev med rollen som Rose Tico i ’Star Wars: The Last Jedi’ filmseriens første kvindelige hovedskuespiller, der ikke er hvid. Det har alle tilsyneladende ikke været tilfredse med. Skuespillerinden er i flere måneder blevet diskrimineret af kommentarer fra racistiske trolls, og det har fået hende til at slette alle sine Instagram-opslag.

Talkshow-vært Stephen Colbert har i den forbindelse strikket en video sammen som modsvar til de hadefulde internet-mobbere.

»De angreb denne smukke, talentfulde unge skuespillerinde for sin etnicitet, sit udseende og sit køn«, siger værten i weekendens program.

»For at lære disse fanboys en lektie har vi her hos ’The Late Show’ slået os sammen med Lucasfilm for at skabe en ny ’Star Wars’-film – og vi afholder verdenspremiere på den eksklusive trailer lige nu«.

Der er tale om traileren til ’Star Wars: Shut the Hell Up You Broken Hateful Dweebs’, som både indeholder woke porgs, det kvindelige ’Ghostbusters’-cast og Chewbacca med ægløsning. Fortællerstemmen forklarer desuden, at »alle de seje mande-karakter som Kylo Ren og Poe Dameron faldt ned i et stort sort hul, efter Rey skar deres penisser af«.

Læs også: Hvorfor hader fansene ’Star Wars: The Last Jedi’, når anmelderne elsker den?

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med