Jack Nicholson trækker sig fra comeback-rolle som Toni Erdmann

Som det så ofte sker, når en ikke-amerikansk film scorer sig en gedigen succes, er der en amerikansk version på vej af Maren Ades dramakomedie-perle ’Toni Erdmann’ fra 2016. Da projektet blev annonceret sidste vinter, var titelrollen da også på plads: Jack Nicholson skulle gøre comeback som Winfried og hans alter ego, Toni Erdmann.

Nu har Jack Nicholson trukket sig fra rollen, der skulle have været hans første filmrolle siden ’How Do You Know’ fra 2010. Nicholson har endnu ikke udtalt sig om årsagen til fratrædelsen.

Kristen Wiig, der har landet rollen som Erdmanns karrieremindede datter, er efter sigende stadig med i det kommende remake, der efterhånden har undergået adskillige store ændringer bag kameraet. Lisa Chodolenko (der blandt andet har instrueret ’The Kids Are All Right’) er trådt til som instruktør, efter originalens ditto, Maren Ade, sidste år trak sig fra instruktionen.

Læs også: Anmeldelse af ‘Toni Erdmann’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af