’Transparent’ afsluttes med en musicalfilm

’Transparent’ afsluttes med en musicalfilm
'Transparent' med den nu fyrede Jeffrey Tambor i hovedrollen.

’Transparent’s femte og sidste sæson er på trapperne. En sæson, der har lidt under en noget turbulent proces, idet seriens hovedrolleindehaver Jeffrey Tambor blev fyret i februar som følge af sexchikane-anklager.

Men den femte sæson kommer ikke til at slutte på helt vanlig vis. Den afrundes nemlig af intet ringere end en to timer lang musicalfilm, lyder det fra seriens skaber Jill Soloway i et nyt interview med New York Times.

Soloway fortæller om den kommende musical: »Den kommer forhåbentlig til at føles som ’Jesus Christ Superstar’ blandet med ’La La Land’ blandet med ’Flight of the Conchords’ med noget mere jødisk kastet ind i«.

’Transparent’ har tidligere indtaget musical-format, da serien sidste år blev opført som musical på de skrå brædder under titlen ’Faith Soloway & Friends: Should ’Transparent’ Become a Musical?’.

Hverken femte sæson eller musicalen har endnu fået officielle premieredatoer. Begge produceres (lige som de foregående sæsoner) af Amazon. Hovedrollen i den kommende sæson indtages af Judith Light i rollen som Shelly Pfefferman.

Læs også: Jeffrey Tambor er officielt ude af ’Transparent’ sæson 5 – og »dybt skuffet« over Amazon

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af