Komedieserien ’29’ og opfølgeren ’30’ nailer 30-års-krisen så knivskarpt og med så stor kærlighed til sin generation af forvirrede unge voksne i København, at man føler sig klædt af ind til sjælen.
Bag portrættet af de to hovedpersoner Julie og Jespers venskab og datingeventyr står komikerduoen Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der på torsdag kan opleves i INPUT-rummet på Vesterbro, som præsenteres af Soundvenue x NESCAFÉ Azera.
Her vil de med udvalgte klip i hånden spidde deres generation – og fortælle om, hvad der sker der i slutningen af 20’erne, hvor vennegruppen spaltes i to, fordi halvdelen leger far, mor og børn, mens den anden halvdel stadig går i byen hver weekend og shuffler gennem Tinder-dates og uddannelsessystem.
Til at give med- og modspil giver Mathias Helt bolden op som moderator. Han er kendt fra Radio24syvs geniale fredagsprogram ’Er du Sunshine’, sit nye talkshow på DK4, og så er han faktisk med i et afsnit af ’30’ som en hårdt prøvet tøjekspedient.
Kan INPUT-aftenen hjælpe med at afværge din egen 30-års-krise? Kan den gøre det værre? Vi giver ingen andre garantier, end at det bliver en sjov, spydig og underholdende aften for alle, der er fyldt 29 eller 30 eller blot ser frem til det med angst og bæven.
Jesper & Julie i samtale med Mathias Helt
Torsdag den 29. november
INPUT – Skydebanegade 1 kl. 20 (rummet er åbent fra kl. 15)
Fri entré
Se det fulde INPUT-program HER og tilmeld dig på Facebook HER.
Læs også: Mød Suspekt i INPUT-rummet fredag