Den første ’Game of Thrones’-spinoff-serie begynder så småt at tage form. I går kunne vi meddele, at Naomi Watts er blevet castet til at spille en hovedrolle som adelskvinde i serien, og nu endnu en hovedrolleindehaver annonceret. Denne gang er det en mandlig én af slagsen, som er gået til Josh Whitehouse.
Den kommende ’Game of Thrones’-serie, som kommer til at være en prequel til hele fantasy-sagaen, bliver Whitehouses hidtil største rolle. Han har tidligere spillet med i filmen ’Northern Soul’ og BBC-serien ’Poldark’. Han har desuden overtaget Nicolas Cages’ hovedrolle i et remake af 80’er-filmen ’Valley Girl’, som er på trapperne.
Pilotafsnittet til ’Game of Thrones’-prequel-serien, der endnu ikke har fået en officiel titel, forventes at blive optaget i det kommende år. Manuskriptforfatter Jane Goldman og ’Game of Thrones’-skaberen George R.R. Martin sidder bag tasterne på serien.
Prequel-serien kommer til at foregå flere hundrede år inden selve ‘Game of Thrones’-handlingen, vi kender. Serien er den første af flere potentielle ‘Game of Thrones’-spinoffs fra tegnebrættet, der bliver sat i produktion.
Læs også: Naomi Watts lander hovedrolle i ’Game of Thrones’-spinoff