Netflix har samlet et stjernespækket cast til deres store actionthriller ‘Triple Frontier’. Ben Affleck, Oscar Isaac, Charlie Hunnam (‘Sons of Anarchy’), Garrett Hedlund (‘Mudbound’) og Pedro Pascal ‘Game of Thrones’ spiller en gruppe Special Forces, der sætter ud på et stort kup blandt Sydamerikas karteller.
At dømme ud fra traileren bliver det nervepirrende intenst, når deres detaljerede planer går i vasken, og gruppen pludselig må sætte deres militær færdigheder på overarbejde i kampen for overlevelse.
‘Triple Frontier’ instrueres af talentet J.C. Chandor, der tidligere har stået bag ‘A Most Violent Year’ og skrevet det Oscar-nominerede manuskript til finansthriller ‘Margin Call’. Chandor har skrevet manuskriptet med Oscar-vinderen Mark Boal, der tidligere har ført pennen på Kathryn Bigelows ‘The Hurt Locker’ og ‘Zero Dark Thirty’.
Filmen får premiere på Netflix den 13. marts.
Læs også: Det skal du streame på Netflix, Viaplay, HBO Nordic mv. i februar