De fem højdepunkter i ’The Long Night’ – og et par ting, der var lidt fesne

Højdepunkt #1: Arya vs. The Night King

Der var måske dem, der fik en anelse, da Melisandre stirrede intenst på Arya, så snart den røde præstinde ankom til Winterfell, og hun senere betonede de blå øjne i sin gamle profeti. Men spol tiden en sæson, eller bare et afsnit, tilbage, og de færreste havde gættet på, at det skulle være den spinkle Stark-søster, der skulle tage livet af Nattens Konge.

Men det var ikke blot overraskende. Det gav rigtigt god mening, at al Aryas træning og udvikling kulminerede i, at hun som den eneste kunne snige sig ind på den ellers nærmest altseende zombie-chef. Og at det var den lille kvindelige kæmper, der gennem årene har lært at bruge sin fysik til sin fordel, der lykkedes med missionen frem for en af de vante maskuline beskyttere, var i sig selv ret fedt. Sex og kongemord i én og samme sæson? Arya har en fest!

Højdepunkt #2: Dothrakiernes undergang

Det er svært at orkestrere overrumplende actionscener, og det lykkedes ikke hele vejen igennem for Sapochnik i ’The Long Winter’. Men starten på slaget efterlod både os og flere af karaktererne målløse. Den frygtindgydende dothraki-hær gik til angreb på de døde, antændt af Melisandres flammer, men på afstand kunne de andre krigere se til, mens ilden blev slukket med foruroligende fart. Det var et suverænt brug af perspektiv, distance og stilhed.

De billeder, man som seer selv skabte i hovedet af dothrakiernes blodige undergang, var stærkere, end hvad de sædvanlige ’hundrede ryttere styrter ind i hinanden, mens de råber’-sekvenser kunne have gjort. Men hey – RIP, dothraki-stamme!

Højdepunkt #3: Callbacks

Afsnittet bød på flere veloplagte hilsner til tidligere øjeblikke i serien. Arya var indblandet i to af de mest mindeværdige: Dels da hun sagde »Stick ’em with the pointy end« til Sansa, præcis som Jon sagde til hende i allerførste ’Game of Thrones’-afsnit, da han forærede hende sværdet Needle. Og dels da Melisandre mindede hende om sin profeti fra tredje sæson om, at hun ikke blot ville slukke lyset på grønne og brune, men også blå øjne.

Men der var også andre momenter. The Hounds panik under slaget, hvor brændende hud og skrigende stemmer gør ham handlingslammet, var et callback til The Battle of Blackwater i anden sæson, men med den forskel, at han denne gang genfandt fatningen på grund af sine varme venskabelige følelser (ja, sgu!) for Arya.

Og da Edd døde efter at have reddet Sam, spejlede det en scene i sæson 3, hvor The Night’s Watch flygtede fra The White Walkers, og Sam faldt sammen af træthed. Men Edd fik ham også dengang på benene og reddede ham fra den visse død.

Højdepunkt #4. Melisandres besværgelser

Melisandres comeback var det stof, ’Game of Thrones’ er gjort af, en smuk sløjfe om afsnittet – den ensomme rytter, der med elegant ro kom ridende ind gennem geledderne, gav ild og håb til dothraki-våbnene (forgæves, men stadig…) og siden hjalp Daenerys med at finde tilbage til Winterfell, pegede Arya i den rigtige retning og til sidst rundede det hele af ved at erkende sin alder og falde om uden for borgen, som hun havde lovet. Lige før daggry.

Melisandre har forårsaget skrækkelige ting med sine profetier og sin tro på ildguden som alibi, men hun endte med at spille en afgørende rolle i sejren over de levende døde. Det var trods alt også hende, der genoplivede Jon Snow. Seriens genintroduktion af hende var både overraskende og smuk.

Højdepunkt #5: Ramin Djawadis musik

Apropos smuk. I sidste del af afsnittet riffede instruktør Sapochnik på den mesterlige sekvens i sjette sæsons episode 10, hvor Cersei brænder The Great Sept og Baelor og alle derinde – seriens vel nok seneste reelle chok. Også her benyttede serien med stor succes den kontrapunktiske effekt af smuk, poetisk klavermusik sat op mod de voldsomme begivenheder, og i ’The Long Night’ gjorde serien det igen med komponist Ramin Djawadis underskønne toner, da kulminationen nærmer sig, og The Night King står ansigt til ansigt med Bran.

Nummeret, der bliver brugt, hedder ’The Night King’ og kan høre spå Spotify:

Det lidt fesne #1: Bran vs. The Night King

Sæson efter sæson har ’Game of Thrones’ teaset forbindelsen mellem Bran/The Tree Eyed Raven og The Night King – samt Brans særlige warging-evner, hvor han helt bogstaveligt sætter sig i kragernes sted højt oppe mellem skyerne.

Al den optakt – kulminerende i en antiklimatisk, slowmotion-udtrukket stirrekonkurrence. Øjeblikket, hvor The Night King og Bran bare glor på hinanden, var sigende for, at serien har haft svært ved at få ordentlig fat om deres relation og lillebror Starks rolle i sin nyfundne position som den treøjede fugl. I ’The Long Night’ var han dybest set bare en lokkedue – han wargede en enkelt gang, men det var vist kun, så seeren kunne komme med op i fugleperspektiv, og så Bran kunne få Theon til at holde kæft. Det spillede i hvert fald ingen rolle for handlingen.

På den måde synes Bran at have fået ganske lidt ud af sine evner i kampen mod The Night King, og var det ikke for Aryas improviserede snarrådighed, var kragen, jeg mener ravnen, død.

Mange har på sociale medier udtrykt deres irritation over Bran som den mutte skulende teenager, der er pænt nærig med sine ellers betragtelige indsigter. Den irritation bliver næppe mindre efter det nye afsnit.

Det lidt fesne #2: Hello darkness…

Da afsnittet blev sendt i USA, var twittersfæren fuld af folk, der beklagede sig over, at de ikke kunne se noget som helst af, hvad der foregik. Jeg så selv afsnittet om morgenen i dagslys og måtte godt nok også skarpstille øjnene for at skelne den ene kriger fra den anden. Jeg genså det så sent på aftenen i mørke, og det hjalp bestemt.

Men man må i hvert fald sige, at Miguel Sapochnik & co. stiller store krav til seerens tv-indstillinger og fysiske forhold under oplevelsen – og at han i nogen grad synes at være blevet overvældet af sit valg om stort set kun at bruge naturligt lys.

Mange af actionsscenerne var nemlig tilsvarende mudrede og forvirrende klippet. Mørket og tempoet gav en intens dynamik, men det gjorde også nogle af scenerne nærmest umulige at decifrere. Gudskelov, at vi nu skal til solrige ’King’s Landing.

Læs også: ‘Game of Thrones’ blottede sin nostalgi i det ellers overdådige afsnit 3

Læs også: Anmeldelse – Det nye ‘Game of Thrones’-afsnit skriver sig ind i tv-historien

Læs også: De største spørgsmål før afsnit 4