For et par dage siden afviste Natalie Portman rygtet om, at hun skulle have været i et forhold med Moby, da hun var kun 18 år gammel. Et rygte, som musikeren selv startede i sin anden selvbiografi ‘Then It Feel Apart’.
Nu har Moby udsendt en officiel undskyldning via sin Instagram: »Nu hvor der er gået lidt tid, har jeg indsendt, at mange af de kritikpunkter, der er blevet rejst mod mig efter min inklusion af Natalie i ‘Then It Feel Apart’, er gyldige. Jeg indser også, at det var virkelig ubetænksomt af mig ikke at lade hende vide, at hun var inkluderet i bogen, inden den blev udgivet. Og at det var lige så ubetænksomt af mig ikke at respektere hendes reaktion«.
Moby indrømmer også, at han skulle have ageret anderledes, da han mødte Portman, eftersom hun kun var 18 år gammel, da de angiveligt begyndte at date i 1999, og dermed 16 år yngre end ham selv.
»Jeg accepterer, at på grund af dynamikken i vores aldersforskel på henved 14 år, burde jeg have opført mig mere ansvarligt og respektfuldt, da Natalie og jeg først mødtes for snart 20 år siden«.
Mobys bemærkninger har ændret sig en del i ugens løb. Kort efter Portman kritiserede Moby og hans memoir, skrev sangeren på Instagram: »Jeg accepterer, at Natalie muligvis fortryder, at hun har datet mig (for at være ærlig, ville jeg nok også selv fortryde at have datet mig), men det ændrer ikke ved factsene omkring vores korte forhold«. Opslaget er nu slettet.
Læs Mobys undskyldning i hele sin længde herunder.
Læs også: Natalie Portman afviser »creepy« Mobys historie om, at de to har haft et forhold