Se Adam Sandlers rørende musikalske hyldest til afdød kollega i ‘Saturday Night Live’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det var ikke kun sjov og ballade, da Adam Sandler i weekenden var gæstevært for ’Saturday Night Live’.

Da komikeren og skuespilleren havde optrådt i aftenens fjollede sketches, endte han showet med en hyldest til sin afdøde gode ven og kollega, komiker Chris Farley, som han mødte, da de begge arbejdede på ’SNL’ i 90’erne. Farley mistede livet efter en overdosis som 33-årig i 1997, efter de begge havde forladt showet.

Akkompagneret af et slideshow og med en akustisk guitar sang Sandler om Farleys mest mindeværdige karakterer og optrædener, hans talent, gode humør og energiske attitude, som fik ham til pludselig at springe op og danse med rengøringskonen, som Sandler synger. Men han mindes også Farleys hang til alkohol og fest og er tydeligt rørt, da han når til et vers om sidste gang, de så hinanden.

Farley var en del af ’Saturday Night Live’ fra 1990 til 1995 og medvirkede efterfølgende i komedier  som ’Tommy Boy’ og ’Black Sheep’. Sandlers hyldest til vennen optrådte første gang i hans comedyshow ’100 % Fresh’ fra sidste år.

Læs også: Disse film skal du streame i maj – fra Zac Efron som seriemorder til tv-parate festivalperler

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af