»Hvis vi gentager historier ofte nok, bliver de virkelige«.
I gyseren ‘Scary Stories to Tell in the Dark’, der er baseret på Alvin Schwartz børnebog af samme navn og har Guillermo del Toro som producer og manuskriptforfatter, viser ordene sig at passe bedre, end hvad godt er.
I filmens første trailer fortryder en gruppe unge hurtigt at have snuppet en gammel, støvet bog fra byens efter sigende hjemsøgte hus. Bogens små, uhyggelige fortællinger udvikler sig nemlig i lynende fart til levende mareridtsscenarier for teenagerne, ført an af et indtørret, morderisk fugleskræmsel og et fodslæbende lig, der leder efter sin afhuggede tå.
Gyserfilmen er instrueret af norske André Øvredal (‘Troldjægeren’ ‘The Autopsy of Jane Doe’), og på rollelisten ses blandt andre de unge stjernefrø Zoe Colletti (‘The Lego Ninjago Movie’) og Austin Abrams (‘The Walking Dead’).
‘Scary Stories to Tell in the Dark’ får dansk biografpremiere 8. august 2019.
Læs også: De fem mest presserende spørgsmål forud for ’The Handmaid’s Tale’ sæson 3