’Jailbirds’: Kvindefængselsdokumentar på Netflix forfalder til bitches og snitches-drama
Hvis du tænker, at ‘Orange Is the New Black’ overdriver de mærkelige fængselsritualer og interne dramaer, så bare vent til du ser ‘Jailbirds’, en dokumentarserie om kvinder fra varetægtsfængslet Sacramento County Jail.
Det er helt fantastisk, hvordan mennesker udvikler metoder til at tale sammen, og dokuseriens mest fascinerende scener viser, hvordan indsatte har fundet af at kommunikere gennem toiletterne. Hvis man tømmer kummen for vand og stikker hovedet derned, kan man tale med personerne i cellen nedenunder eller ovenpå, ligesom man kan sende breve, billeder eller stoffer gennem toiletterne.
Af samme grund har fængslet begrænset antallet af tilladte skyl til fem om dagen. Bortset fra to kvinder, der fortæller, at de afholder sig fra toiletsnak, fordi de fik dårlig hud, nyder systemet dog fortsat stor popularitet.
Gennem lokumssystemet er kvinder og mænd blevet kærester uden at have mødt hinanden – ligesom at have en penneven. Det er ret sødt og nogle gange foruroligende, når en kvinde er overbevist om, at hendes nye kæreste bestemt må være uskyldig i sin anklage om hustruvold. Men synet af to mennesker, der sidder på hver sin etage og udveksler kærlighedserklæringer gennem et toilet, er unikke doku-øjeblikke.
Jeg var mindre begejstret for skildringen af kvindernes konflikter og slåskampe, som serien skruer op for, som om det var ‘The Real Housewives’, hvor ophidsede kvinder sværger at tage hævn over de andre bitches og snitches. Det er ganske givet autentisk, men det føles eksploitativt at bruge virkelige kvinders frustration i en tragisk situation som fredagsunderholdning til svindehunden, forstærket af en reality-æstetik med hurtige kamerabevægelser og klip og smarte tekster.
Seriens seks episoder føles langt. Der er for mange gentagelser og for lidt dybde i portrætterne. Vi kommer sjældent under overfladen af kvindernes selvpåtagede roller som flirt, ballademager eller nice-ass rude bitch. Enkelte øjeblikke stikker ud, for eksempel åbningsscenen, hvor 19-årige Yasmin bliver bragt ind i fængslet efter at være blevet arresteret for bilrøveri. Hun griner af sin egen forbrydelse, men da hun må indse, at hun ikke kan skaffe penge til kaution, og at hun nu er indespærret i en beskidt celle, går situationens alvor op for hende. Desværre ser vi stort set ikke mere til Yasmin, ligesom flere andre af seriens fortællinger ikke bliver fulgt til dørs.
Kvindernes historier er fascinerende, og det er ærgerligt, at producer Rasha Drachovitch, der også stod bag fængselsdokumentarserien ‘Lockout’, smider potentialet for en intim skildring af deres følelser omkring frihedsberøvelse og tanker om deres livsbaner på gulvet til fordel for et reality-drama.
Kort sagt:
Fængelsdokumentarserien ‘Jailbirds’ har fascinerende øjeblikke og en unik skildring af toiletkommunikation, men ender i en overfladisk gang ‘The Real Inmates of Sacramento County Jail’.
Læs også: Anmeldelse af ‘Big Little Lies’ sæson 2
Læs også: Anmeldelse af ‘Black Mirror’ sæson 5
Læs også: Anmeldelse af ‘The Handmaid’s Tale’ sæson 3