»Jake Gyllenhaals pik lugter af hotdogvand«: Ny stribe celebs læser mean tweets hos Jimmy Kimmel

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jake Gyllenhaals pik lugter af hotdogvand«, læste selvsamme Jake Gyllenhal op fra Twitter, da Jimmy Kimmel efter Emmy-uddelingens lovprisning af stjernerne udsatte dem for en omgang ondskabsfulde tweets i sit show tidligere på ugen.

Jon Hamm, Kim Kardashian, ‘Game of Thrones’-stjernen Maisie Williams og mange flere måtte se kommentarer fra internettets vredeste personer direkte i øjnene. Ikke engang den overlegne ungdomsstjerne Zendaya fra ’Euphoria’ blev sparet, da en Twitter-bruger var overbevist om, at hendes fødder lugter af løgchipsene ’Funions’. Men cool som altid smed Zendaya sine Christian Louboutin-stilletter og sniffede afvisende til indersålerne med modsvaret: »Nej, jeg synes, de lugter af succes«.

Komikeren Chris Rock blev angrebet af en troll for sin medvirken i ’Grown Ups 2’, hvortil han blankt indrømmede, at han havde brug for pengene til sin skilsmisse.

Will Ferrell var umulig at få ned med nakken, da han råbende læste sit hadefulde tweet op:

»Will Ferrel er overvurderet. Undskyld, men han skriger bare«. Hvilket han måtte indrømme var rigtigt nok.

David Spade var vældigt godt underholdt over sit tweet:

»Jeg har lige slået en prut, der lugter så dårligt, at de har tilføjet en David Spade i en birolle«, læste Spade op og fortsatte: »Jeg var faktisk til audition på den rolle, men jeg var ikke sikker på, om jeg fik den«.

Læs også: Paul Rudd udvandrer fra Zach Galifianakis interview i extended cut fra ‘Between Two Ferns: The Movie’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af