’Succession’ er serien, vi snakker om hver tirsdag, bare så du ved det

Vi havde ’Sharp Objects’, hvor vi diskuterede, hvem af kvinderne i Wind Gap, der havde begået barnemordene, for det måtte jo være en kvinde, alt pegede i den retning. Vi havde ’Chernobyl’, hvor vi delte vores kollektive åndenød og i kor væmmedes over masselikvideringen af det atomramte områdes sagesløse hunde. Vi havde ’Big Little Lies’, for hvor vild var Meryl Streep ikke lige i den scene, hvor hun lige pludselig SKREG ud af det blå ved middagsbordet? Og vi havde selvfølgelig ’Game of Thrones’, for fuck hvor var det seneste afsnit fantastisk, elendigt, alt for mørkt, alt for vildt.

Men hvad har vi nu? Hvilken serie ser vi sammen, så vi kan tale om den over frokosten og vandautomaten dagen efter og føle, at vi er en del af noget større, som de siger på en af tv-kanalerne?

Selvom du var med i den løbende diskussion af alle ovenstående serier, er der en pæn risiko for, at du i disse uger står og mangler serien og samtalen. Du prøver at fylde tomrummet med ’Gift ved første blik’, eller skal det være endnu mere syndigt et reality-program på Kanal 5, men det er bare ikke helt det samme.

Men faktisk er serien her. Samtalen er her. Du har bare ikke opdaget den.

Serien hedder ’Succession’. Vi har her på sitet tidligere gjort vores bedste for at tale den op, både da den for alvor tog fart i anden halvdel af sæson 1 og med seks stjerner til den aktuelle sæson 2. Men vi tager en omgang mere for Prins Knud.

HBO-serien handler om en af verdens rigeste og mest magtfulde familiedynastier, de fiktive The Roys. Patriark Logan (Brian Cox) har stiftet medieimperiet Waystar, der inkluderer en Fox News-lignende tv-station, andre nyhedsoutlets og adskillige forlystelsesparker. Han har fire voksne børn – den ene mere narcissistisk one percent-forkælet end den anden – og da han i første sæson rammes af et hjerteanfald, bryder kampen om tronen ud i lys lue.

Bag serien står Jesse Armstrong, der også var en af de bærende forfattere på ’Veep’, og elskede man denne series haglbyge af guddommeligt svidende replikker, vil man også elske ’Succession’. Mens Nicholas Britells storladne musik og den urmytologiske arveduel kan give indtryk af en alvorstung dramaserie i nyere tids kvalitetstradition, er det i dynamikken familien imellem – internt og over for de mennesker, der uforvarende stiller sig i vejen for dem – at serien er en sand lækkerbisken. Som hvis Danny McBride knaldede William Shakespeare og fødte Julia Louis-Dreyfus som milliardærarving i medieverden. En sort, sort komedie i dramaklæder.

I disse uger kommer der et nyt afsnit på HBO Nordic hver mandag. Så om tirsdagen mødes vi, på kontoret, på Facebook eller sms’en for at udveksle de seneste oplevelser.

Hvem står lige nu stærkest i kampen om tronen – den tronranende, men nu komplet steriliserede førstefødte Kendall (Jeremy Strong), den afstumpede slacker Roman (Kiernan Culkin), den ultraskarpe, men måske for moralsk vækkede (hvilket er meget relativt i netop denne kontekst) søster Shiv eller hendes velmenende, men kikset opadstræbende mand Tom (Matthew McFayden i seriens måske mest forrygende præstation)?

Hvilken scene var bedst i seneste afsnit?

Den hvor den gak-gakkede præsidentkandiderende outsiderarving må holde en hysterisk morsom intetsigende begravelsestale for ikke at blive associeret med den afdødes galopperende #Metoo-skandaler: »Lester was a man. Also, Lester was an employee at Waystar Company for 40 years. When a man dies, it is sad. All of us will day one day. In this case, it is Lester who has done so«.

Eller den hvor den usikre unge fætter Greg, der prøver at tilkæmpe sig en position i firmaet, beder om lov til om at afpresse sin ven og chef, svigersønnen Tom (en fænomenal Matthew McFayden), hvorefter Tom klapper ham på skulderen og er imponeret over ham: »You slimeball! Atta boy!«

Eller det sidste ømme kram mellem den opadstigende datter Shiv og den udkørte søn Kendall, hvor det pludselig går op for én, at man faktisk er begyndt at føle en lillebitte smule for disse royhuller, selvom man længe havde forsvoret det (serien gør meget lidt for at mildne deres utiltalende træk, og dem er der mange af).

Det kan være, vi hører Slates ugentlige podcast ’Slate Money’, som hver uge dissekerer det nye afsnit og trækker paralleller til, hvilke rigmænd og -kvinder fra virkeligheden fortællingen trækker på. Murdoch-familien er oplagt, men den er bestemt ikke eneste kilde til inspiration.

Vi inddeler vores bekendte og kolleger i Romans, Kendalls, Gregs, Shivs og Toms, selvfølgelig bag deres ryg.

Vi læser recaps af det nyeste afsnit fra de amerikanske medier.

Og vi går på Twitter for at se, hvilke puns og observationer andre fans brygger sammen:

Så vi har det sgu ret sjovt, os 11 danskere, der ser ’Succession’. Vil du ikke være med?

‘Succession’ kan ses på HBO Nordic. 

Læs også: 6 stjerner til ‘Succession’ sæson 2