Mette Frederiksen parodieres i ‘SNL’-sketch med Paul Rudd, Jimmy Fallon og James Corden

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lørdagens ‘Saturday Night Live’ udstillede spillet mellem verdenslederne i NATO som en arketypisk amerikanske highschool i weekendens udsendelse, hvor vores egen Mette Frederiksen spillede en væsentlig rolle. Under det dejligt enkle navn »Denmark« beundrede hun sammen med »Norway« (Norges statsminister Erna Solberg) skolens seje drenge, Frankrigs Emmanuel Macron, Canadas Justin Trudeau og Englands Boris Johnson, spillet af ingen ringere end Jimmy Fallon, Paul Rudd og James Corden.

Kort efter dukker Alec Baldwin op i sin efterhånden klassiske rolle som Trump, mens Kate McKinnon indtager rollen som Angela Merkel.

Det kunne være et generisk portræt af en skandinavisk statsleder, men ‘SNL’ har tydeligvis gjort sig umage for at ramme Mette Frederiksens udseende. Og skal man endelig parodieres i amerikansk primetime, kunne det være meget værre.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af