Guy Ritchie og Will Smith på vej med ‘Aladdin 2’ (men har vi virkelig brug for den?)

Guy Ritchie og Will Smith på vej med ‘Aladdin 2’ (men har vi virkelig brug for den?)
Naomi Scott i 'Aladdin'.

En lille indrømmelse:

I modsætning til vores anmelder her på sitet, var jeg som inkarneret Disney-disciple syndigt underholdt af Guy Ritches live-action-version af Disneys ‘Aladdin’, der til trods for en noget fesen hovedrollepræstation af Mena Massoud (som efterfølgende ikke kunne forstå, hvor han ikke blev tilbudt flere roller…) lykkedes overraskende, swingende godt med at forløse tegnefilmenes største sanghit.

‘Aladdin’ blev en kæmpe boxoffice-succes – stik imod forventning ovenpå forudgående whitewashing-kritik af prinsesse Jasmin-skuespilleren Naomi Scotts britiske rødder såvel filmens appropriering af arabisk kultur (…) – og endte som en af de mest profitable live-action-film for Disney til dato. Så det kommer ikke som det helt store chok, at studiet selvfølgelig er ivrig efter at vende tilbage til sandkassen ASAP.

Guy Ritche, Will Smith (aka. Genie), Mena Massoud og Naomi Scott skulle alle være klar på en toer. Det skriver The Hollywood Reporter. Disney har hyret manuskriptforfatterne Andrea Berloff (‘Straight Outta Compton’) og John Gatins (‘Real Steel’) til at forfatte den spritnye fortælling, der forhåbentlig vil kunne hæve barren fra Disneys uendeligt mange ligegyldige tegnefilmstoer og treer, der alle dage har levet et skamfuldt inferiørt liv i skyggerne af originalklassikerne, de snylter på (‘Den lille havfrue: Havets hemmelighed’, anyone?).

Men, men. Selv en live-action-aficionado må spørge sig selv: Har vi virkelig brug for en ‘Aladdin 2’? Bør man ikke blot prise sig lykkelig for, at det utroligt nok lykkedes i første omgang, og ikke friste åndens skæbne med et unødigt grådigt gnub på lampen? Træd varsomt, Ritchie.

En Disney-fans bekendelser: Jeg er en sucker for Disneys live-action-film – men hvad skal vi bruge dem til?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af