Netflix lancerer comedy-festival med Dave Chapelle, Hannah Gadsby og mange flere

Netflix lancerer comedy-festival med Dave Chapelle, Hannah Gadsby og mange flere
Hannah Gadsby.

Netflix er de senere år blevet mere og mere opsatte på at vise, at de ikke kun er en streamingtjeneste.

Sidste år købte de en biograf i New York, og nu lancerer de en uge lang comedy-festival i hjertet af Los Angeles.

Festivalen hedder ’Netflix Is A Joke’ og byder mellem april og mej på nogle af komikkens største navne. Det imponerende festival-lineup byder blandt andet på David Letterman, Dave Chappelle, Ali Wong, Bill Burr, Kevin Hart, Mike Birbiglia, Hannah Gadsby og Pete Davidson, for bare at nævne nogle et par stykker.

En del af komikernes shows vil blive optaget, så seere uden for LA også får en chance for at grine med, når optrædenerne senere på året tilslutter sig Netflix’ i forvejen store kartotek af comedy-shows.

Derudover vil en række standup-blokke, med Jamie Foxx, Martin Lawrence, Amy Schumer, Jane Fonda og Lily Tomlin som tovholdere, også blive optaget og udgivet.

Det vides endnu ikke, hvornår ‘Netflix Is A Joke’-festivalens indhold kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af