’What We do in the Shadows’ sæson 2: Vampyrkollektiv for viderekommende er på vej til at blive tidens sjoveste sitcom
Fra allerførste scene af ’What We Do in the Shadows’ sæson 2 åbnes der for skattekisten af latterinducerende vittigheder og absurde scenarier.
Vampyrparret Laszlo og Nadja har problemer med at holde liv i deres dødelige tjenere, som bliver ved med at udsættes for dødsensfarlige ulykker rundt omkring i deres vakkelvorne forstadsvilla. Mens deres roomie, energivampyren Colin Robinson, der lever af at kede og irritere andre, opholder sig så lang tid hos motorstyrelsen, at han får tildelt et kørekort, hvilket han straks gør brug af til at parkere foran indgangen til et tunnelsystem i myldretid.
Man skulle ellers tro, at vampyrkollektivet havde nok bekymringer efter udfaldet af første sæson, hvor de måtte stikke halen mellem benene fra vampyrledelsen, da deres tjener Guillermo dræbte en højtstående vampyr.
Men den vordende vampyrdræber har brugt sommeren på at invitere Nosferatu-snigmordere ind i huset og stikke en spids kæp i hjertet på dem. Hans arrogante mester Nandor og de andre vampyrer har til gengæld kunnet spenderet tiden på smålige skænderier, huspostyr fra spøgelser og – i Colins tilfælde – stjæle enkeltstrømper fra tørretumblere.
Hvor meget af første sæson fulgte et struktureret handlingsforløb, er de første to afsnit af den nyeste sæson i stedet rent føjleton-tv. Første episode fokuserer på en ulidelig zombietjener, anden på en hjemsøgelse fra et uvelkomment spøgelse.
Det kan lyde som et skridt tilbage. Men serieskaber Jemaine Clement, der sammen med Taika Waititi stod bag den originale mockumentary af samme navn, har altid virket mere tryg i et løst format, som fokuserer på humor over handling. Den oprindelige film såvel som første sæson af serien føltes gumpetunge, så snart de mange bizarre scenarier blev skiftet ud med en mere traditionel fortælling.
Seriens es i ærmet er da netop også dens geniale komikerensemble. Skuespiller Matt Berrys overdådige stemme og smålige personage passer som fod i hose til den hovmodige og kujonske Laszlo, som konstant trumfes af sin intelligente, men pirrelige partner Nadja (Natasia Demetriou). Og Kayvan Novaks ligefremme præstation som den tidligere ottomanske hersker Nandor sender lattermusklerne på overarbejde, da han forveksler kaffebønner, som Guillermo gnasker i sig for at holde sig vågen, med tjenerens egen indtørrede lort.
Mark Prokschs lavmælte, men ondsindede energivampyr Colin er stadig seriens hemmelige supervåben, og selvom han ikke får megen opmærksomhed i starten af den nye sæson, er hver en scene med ham et nyt, skinnende guldkorn.
Og fordi der ikke er et sammenhængende handlingsforløb endnu, får samtlige morsomme scenarier tid til at blive forfinet og bygget på. Første episode, der er skrevet af Marika Sawyer, som også lagde pen til første sæsons fænomenale afsnit ’The Orgy’, introducerer den ulideligt selvglade tjener Topher. Han spilles af en bro-tastisk Haley Joel Osment, som aggressivt insisterer på at give highfives og konstant tager spotlyset fra evigt forpinte Guillermo.
Osments gæsteoptræden alene havde været rigeligt til at holde liv i episoden, men pludselig introduceres et hylende skægt indslag med Benedict Wong som en sprælsk fusker-nekromancer og en zombie-Topher, der stadig bøller rundt med Guillermo.
Andet afsnit, hvor vampyrerne hidkalder sine egne genfærd og konfronteres med deres massive egoer, er præcis så langt ude og hysterisk sjov, som det lyder.
Det komiske ved ’What We do in the Shadows’ har netop altid været disse dagligdagskonflikter sat på spidsen gennem underverdenens absurde optik. Hvis serien kan dy sig fra et overkompliceret handlingsforløb, kan anden sæson meget vel gå hen og blive den bedste sitcom på tv i øjeblikket.
Kort sagt:
Anden sæson af ’What We Do in the Shadows’ får et spark i røven fra startskuddet med fænomenale gæsteoptrædener fra Haley Joel Osment og Benedict Wong, mens det arrogante vampyrkollektiv stadig leverer hylende morsomme præstationer hver især. Aldrig har de udødes dag-til-dag-problemer virket så relaterbare og smålige.