Kom bag kulisserne på ’The Witcher’ i surprise-dokumentar på Netflix

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ventetiden på næste sæson ‘The Witcher’ kan synes lang, men nu er der godt nyt til alle fans af Netflix’ fantasysatsning. Streamingtjenesten har nemlig netop udgivet surprise-dokumentaren ’Making The Witcher’, der allerede nu kan streames på Netflix.

Over 32 minutter tager dokumentaren os med bag kulisserne under skabelsen af den ambitiøse Netflix-serie.

Her får vi et unikt indblik i, hvordan historien opstod og det mildest talt imponerende filmset, der som bekendt blandt andet inkluderer et gennemført middelalderunivers, uhyggelige monstre og magi. Man mærker tydeligt, at serien havde et budget af de helt store – eftersigende højere end budgettet til de første sæsoner af ’Game of Thrones’.   

’The Witcher’ udspiller sig i en mørk fantasyverden kaldet Kontinentet, som flere tusinde år inden blev grundlagt af elvere, der sidenhen har kæmpet mod dværge og gnomer. Henry Cavill ses i hovedrollen som den selvudslettende ridder Geralt, der hjælper folk mod betaling med at slagte monstre, mens også Lars Mikkelsen kunne opleves i en birolle.

Optagelserne til sæson 2 startede tidligere på året, og forventes at få premiere i løbet af 2021.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af