Den første samlede trailer til Oscar-vindende Steve McQueens ventede antalogiserie ‘Small Axe’ er nu endelig landet, efter seriens andet afsnit ‘Lovers Rock’ bjergtog de internationale anmelderne på New York Film Festival i sidste uge.
McQueens ‘Small Axe’ er baseret på en sand historie og optegner racekonflikterne i Londons vestindiske miljø i årene 1969-1982. Serien er meget usædvanlig, idet den består af fem afsnit i spillefilmlængde, som udruller forskellige sider af konflikten. To af afsnittene blev udtaget som film på den ikke-afholdte Cannes-festival, hvilket siger noget om, at vi har et gøre med et højst usædvanligt projekt.
Hvert afsnit byder på et nyt cast, men frygt ej: McQueen har allieret sig med de bedste. ‘Black Panther’-stjernen Letitia Wright spiller hovedrollen i seriens første afsnit ‘Mangrove’ som lederen af den britiske Black Panther-bevægelse, Altheia Jones, mens Star Wars-stjernen John Boyega er frontfigur i ‘Red, White and Blue’ som en ærværdig politimand, der prøver at skabe forandringer i et bundråddent og racistisk politikorps.
Det er ikke første gang, Steve McQueen sætter historiske racespændinger under lup. I 2014 vandt han en Oscar for bedste film, da han blotlagde USA’s modbydelige historiske slavefortid i ’12 Years A Slave’.
‘Small Axe’ får premiere 20. november på Amazon Prime.