En plage lægger menneskeheden i ruiner i traileren til den nye Stephen King-miniserie ‘The Stand’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis rædslerne fra coronapandemien anno 2020 skulle dramatiseres, hvem ville så være et bedre bud på en forfatter end den amerikanske gyserconnaisseur Stephen King?

Faktisk har King med ‘The Stand’ fra 1978 allerede skrevet en postapokalyptisk horrorroman om en global, menneskabt plage, og nu er den første trailer til Josh Boone og Benjamin Cavells miniserie baseret på selvsamme bog ude. Og den taler i den grad ind i en corona-tidsalder.

I ‘The Stand’ har en global plage lagt planeten øde og efterladt verden i en et postapokalyptisk mareridt. Vi følger en gruppe overlevende anført af den 108-årige (!) mor Abagail (Oscar-vindende Whoopi Goldberg), som kæmper med næb og klør for at sikre menneskehedens overlevelse. De er dog oppe imod en overnaturlig skikkelse i form af den dæmoniske Randall Flagg (Alexander Skarsgård), som kun har en ting i tankerne: udslettelse.

Det er anden gang, Kings roman bliver filmatiseret, efter en miniserie af samme navn så dagens lys i 1994. King har dog skrevet en ny slutning til den kommende udgave, så kendere af den gamle serie også vil blive overraskede.

‘The Stand’ får premiere på den amerikanske streamingtjeneste CBS All Access den 17. december. Forhåbentlig gør den det så godt, at de europæiske streamingtjenester lægger et bud ind.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af