Netflix har købt rettighederne til Arnold Schwarzeneggers første serieoptræden, efter streaminggiganten vandt en budkrig over adskillige andre interesserede. Det skriver Deadline.
Manuskriptet er stadig under udvikling, men angiveligt bliver det en spionserie med en far (Arnold Schwarzenegger) og hans datter (Monica Barbaro) i centrum.
‘Terminator’-stjernen skal selv producere serien sammen med produktionsselskabet Skydance Television og showrunner Nick Santora, som tidligere har produceret en lang række serier, herunder ‘A Most Dangerous Game’ og ‘Prison Break’.
Barbaro, der skal spille Schwarzeneggers datter i serien, er bedst kendt for sin rolle som drabsdetektiven Cora Vasquez i Netflix’ ‘The Good Cop’. Næste år bliver hun dog et lidt mere kendt ansigt, da hun skal spille over for Tom Cruise i ‘Top Gun: Maverick’.
Santoro er stadig ved at arbejde på manuskriptet til den fortsat unavngivne serie, så det er endnu ikke til at sige noget om en potentiel premieredato.