De nye navne i ‘Borgen’-reboot annonceret – fra Mikkel Boe Følsgaard til Magnus Millang

De nye navne i ‘Borgen’-reboot annonceret – fra Mikkel Boe Følsgaard til Magnus Millang
'Borgen'.
STREAMING TOGETHER

Vi vidste allerede, at Birgitte Hjort Sørensen og Sidse Babett Knudsen ville vende tilbage i glansrollerne som Katrine Fønsmark og Birgitte Nyborg i den kommende genoplivning af ‘Borgen’.

Og nu er det så annonceret, hvilke nye navne de får følgeskab af i serien, som DR og Netflix samarbejder om, og som Per Fly (‘Bænken’, ‘Arven’) bliver konceptuerende instruktør på:

Mikkel Boe Følsgaard skal spille souschefen Asger Holm Kirkegaard, mens Følsgaards ‘The Rain’-kollega Lucas Lynggaard Tønnesen får rollen som Birgitte Nyborgs søn. Andre nye skuespillere, der får større roller, er Magnus Millang, Simon Bennebjerg (aktuel i ‘Lover’), Johanne Louise Schmidt (Afdeling Q-filmene) og Özlem Saglanmak.

DR kan desuden fortælle, at en række skuespillere, der havde mindre roller i den oprindelige serie, også vender tilbage:

Søren Malling, Signe Egholm Olsen, Mikael Birkkjær, Lisbeth Wulff, Lars Mikkelsen, Laura Allen Müller Smith, Jens Albinus , Lars Knutzon, Peter Mygind, Morten Kirkskov, Gitte Siem Christensen, Angunnguaq Larsen, Freja Riemann og Kasper Lange.

Den kommende sæson af ‘Borgen’ får premiere i løbet af 2022 – først på DR, siden på Netflix.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af