To film kæmper om titlen som det mest stjernespækkede kommende projekt lige for tiden: Adam McKays ‘Don’t Look Up’, der – blandt andre! – har Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence, Timothée Chalamet, Cate Blanchett og Meryl Streep på rollelisten.
Og så David O. Russells næste film, der endnu ikke har et navn, men til gengæld til et cast i forvejen bestående af Christian Bale, Margot Robbie og John David Washington lige har føjet Rami Malek, Robert De Niro, Anya Taylor-Joy (‘Dronningegambit’), Zoe Salanda, Chris Rock, Mike Myers, Timothy Olyphant, Michael Shannon, Andrea Riseborough, Matthias Schoenaerts og Alessandro Nivola.
At skuespillerne flokkes om at være med i Russells’ film er ikke så mærkeligt, for med ‘Silver Linings Playbook’ og ‘American Hustle’ til sammen sikrede han skuespillerne intet mindre end syv Oscar-nomineringer. Hans seneste, ‘Joy’ med Jennifer Lawrence’ fra 2015, blev dog en mindre succes.
Hvad hans næste film handler om, vides endnu ikke, men det har tidligere været rygtedes, at det er historien om et umage venskab mellem en læge og en advokat.