KOMMENTAR. Golden Globe-nomineringerne for 2020s bedste film og serier blev annonceret live fra Los Angeles her til eftermiddag, og som vanligt når det kommer til foreningen for udenlandske filmjournalister i USA, Hollywood Foreign Press Association (der tæller blot cirka 90 medlemmer), tippede fokus overvejende i retning af crowd pleasers frem for indiedarlings.
Alligevel var det decideret chokerende, at Golden Globe totalt forbigik, hvad der ellers i kritikerkredse worldwide har været bred konsensus om var en af sidste års suverænt bedste serier, hvis ikke dén bedste:
Britiske Michaela Coels semiselvbiografiske miniserie om en progressiv, 20-something poet i London, hvis tilværelse pludselig vendes på vrangen, da hun udsættes for et seksuelt overgreb, var et reelt tv-mesterstykke. Og seriens neonfarvede, usvigeligt cool æstetik, knivskarpe dialoger og spillevende hovedroller revolutionerede, hvordan fiktion hudfletter krænkelser, traumer og dating-gråzoner.
Coel selv leverede en stærk og stærkt diversificeret præstation som Arabella i centrum, der nægter at »spille offer«, samtidig med at et post-traumatisk chok tager rod og slører hendes dømmekraft i forhold både til egne seksuelle relationer og de to bedstevenner, der forsøger at støtte op. Navnlig den Grindr-afhængige Kwame (spillet af et af 2020s sejeste stjerneskud, Paapa Essiedu), der selv udsættes for et uhyrligt »hverdagsovergreb«.
Det var en serie, der aldrig løftede pegefingre, men gav os øjenåbnende perspektiver på krænkelsesdiskussioner i sengekantshøjde – sågar tilsat ikke så lidt humor, hvor syret det end lyder. Og som fik os til at granske mangen en tidligere bytur.
Arabellas aparte dannelsesrejse kulminerede i et mindfuck af en overraskende finale, og vi var her på redaktionen ikke sene til at kåre serien til en af 2020s bedste såvel som en af de bedste HBO-serier nogensinde.
Men dén bedømmelse giver The Hollywood Foreign Press Association ikke mange fucks for.
Faktisk ikke én eneste, viste det sig, da både Coel, Essiedu og serien blev udeladt i skuespilkategorierne og Bedste miniserie eller tv-film. Her kastede Golden Globe i stedet kærlighed efter følgende:
’Dronninggambit’
’The Undoing’
’Unorthodox’
’Normal People’
’Small Axe’
Ingen tvivl om, at Steve McQueens fornemme ’Small Axe’ var selvskreven. Men at en knaldromansserie som ’The Undoing’ – hvor Hollywood-lækker den så end tog sig ud – og den alt andet lige ikke videre revolutionerende ’Normal People’ skulle banke tidens vigtigste og absolut mest velskrevne samtykke-dramedy af banen, det slog nærmest luften ud af mig, da jeg overværede nomineringen blive læst op.
Tematik bør ikke opveje kunstneriske kvaliteter. Ej heller skal man negligere, at mere glittede prisuddelinger som Golden Globe selvsagt er på udkig efter gedigen underholdningsværdi.
Men af samme grund mistænker jeg også HFPA’s (overvejende midaldrende+++) medlemmer for 1) slet ikke at have set serien og/eller 2) at have afskrevet den på baggrund af god gammeldaws krænkelsestræthed i kombination med det relativt »lille« format, der, holdt op imod ’Normal People’s eksplosivt populære bestseller-forlæg og ’The Undoing’s åbenlyse star quality, ikke fremstod lige så »spiseligt«.
Det siger dog mindre om ’I May Destroy You’s kvaliteter og alt om HFPA-medlemmernes vilje til at forholde sig til mere nuanceret og ikke-amerikansk-middelklasse-hvidt stof i MeToo-fortællinger.
Fravalget illustrerede på deprimerende, paradoksal vis, præcis hvorfor mainstream-Hollywood fortsat har så svært ved at tackle samtykkedebatter og modig, ung minoritetskunst, der belyser problematikkerne set fra andre samfundslag, race- og aldersgrupper end dem skildret i kendistunge produktioner a la ’The Loudest Voice’ og ’Bombshell’ (se dér var da et par ægte stjernenavne på rollelisten, som HFPA’s medlemmer formentlig muy gerne gnubber skuldre med til efterfesten. Hvis der altså var en efterfest i år, you know).
Det er, undskyld mig, fandeme et luddovent, reaktionært fail af rank, der svigter både branchen og os seere.
‘I May Destroy You’ kan (og skal) ses på HBO Nordic.