CPH:DOX deler årets musikfilmprogram – med Soundcloud-rap og David Byrne

CPH:DOX deler årets musikfilmprogram – med Soundcloud-rap og David Byrne
'American Rapstar' vises blandt andet i CPH:DOX' musikprogram. (Foto: PR)

Soundcloud-rapbølgen, Tina Turners liv og levned og David Byrne i koncert. Det er omdrejningspunktet i nogle af de dokumentarer, du i år kan se som del af CPH:DOX’ musikprogram.

Festivalen har netop annonceret 15 musikfilm, herunder Spike Lees mesterlige David Byrne-koncertfilm ‘American Utopia’ og Tina Turner-dokumentaren ‘Tina’, der blandt andet behandler forholdet til hendes voldelige eksmand, samt hele to film om Soundcloud-rapbølgen, ‘American Rapstar’ og ‘Crestone’. David Byrne kan desuden opleves i levende live, når han deltager i festivalens virtuelle samtaleserie, ‘An Evening With’.

CPH:DOX var oprindeligt sat til at løbe fra 21. april til 2. maj. Siden er festivalperioden blevet forlænget frem til 12. maj, så publikum også kan opleve et udsnit af verdens bedste dokumentarfilm i biograferne, når de genåbner 6. maj.

Man kan blandt andet se frem til en perlerække af ventede danske dokumentarer fra nye talenter og etablerede auteurs samt et stærkt internationalt felt.

Se det fulde musikprogram HER. Det fulde festivalprogram lander i slutningen af marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af