Se den sommerlige trailer til Pixar-eventyret ‘Luca’

Se den sommerlige trailer til Pixar-eventyret ‘Luca’
Pixars 'Luca'. (Foto: screenshot)

Lige meget hvordan det danske vejr bliver til sommer, kan man i hvert fald få et ordentligt skud varme og sol i den næste film fra Pixar.

‘Luca’ foregår i den italienske by Portorosso og handler om to unge søuhyrer ved navn Luca og Alberto. Klædt ud som mennesker slår de sig løs over en uforglemmelig sommer i den farverige kystby. Her ser usikre Luca, efter den nye trailer at dømme, ud til få lidt mere gåpåmod. Samtidig er de to søuhyrers sande identitet konstant lige ved at blive afsløret.

Enrico Casarosa, som blev Oscar-nomineret for den animerede kortfilm ‘La Luna’ i 2012, spillefilmdebuterer som instruktør med ‘Luca’, der er baseret på hans egne oplevelser i barndommen med sin bedste ven.

Efter en coronarelateret rokade i Disneys premieredatoer, er ‘Luca’s biografpremiere blevet helt skrottet. Ligesom Pixars seneste film, ‘Soul‘, lander det sommerlige eventyr i stedet direkte på Disney+ 18. juni.

Se den nye trailer herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af