’The Deceived’: Selv Moder Theresa ville have fundet sexscenerne i ny krimi for tamme
Det starter ellers lovende.
Kameraet bevæger sig langsomt gennem efterårstågen op imod en stor skummel villa, mens en ængstelig kvindestemme lyder:
»Jeg var bange for huset, fra det øjeblik jeg så det. Det tager al smerte, frygt – alt, der rumsterer i sindets mørkeste afkroge – og næres ved det«.
Og med dette ildevarslende anslag sætter Tobias Beer og Lisa McGee gang i deres nye krimithriller-serie ’The Deceived’, der herhjemme kan ses på C More.
Stemmen tilhører Ophelia Marsh (Emily Reid), en smuk, men usikker litteraturstuderende, der bruger sine forelæsninger på Cambridge på at dagdrømme om sin flotte, midaldrende underviser Michael Callaghan (Emmet J Scanlan), som er gift med den succesrige forfatter Roisin Mulvery (Catherine Walker). Det holder ham imidlertid ikke for god til at indlede en lidenskabelig affære med Ophelia, da de kønslige drifter får frit spil mellem dem til et vejledningsmøde.
Pludselig, fra den ene dag til den anden, forsvinder Michael sporløst. Ophelia sætter sig for at finde ham og overbringe nyheden om sin nyopdagede graviditet. Sporene tager hende til en lille by i Irland, hvor hun til sit store chok erfarer, at Michaels kone på tragisk vis er omkommet i en brand i ægteparrets villa. Ophelia bliver hos Michael sammen med Roisins mor, Mary, foruroligende spillet af den britiske skuespilveteran Eleanor Methven.
Men det store afsidesliggende – og nu delvis nedbrændte – hus fungerer som en Pandoras æske af alskens familiehemmeligheder, og en række spørgsmål trænger sig hurtigt på: Var Roisins død en ulykke? Var det selvmord? Er hun overhovedet død? Og ikke mindst: Er den gravide Ophelia selv i fare?
Fortællingen om en ung kvinde, der hjemsøges af sin store kærligheds tilsyneladende afdøde hustru, vækker mindelser om Alfred Hitchcocks gotiske ’Rebecca’, ligesom navnet Ophelia er en tydelig reference til den danske prins’ forlovede i Shakespeares ’Hamlet’. Det er altså nogle af de tunge drenge, ’The Deceived’ lader sig inspirere af.
Der er dog ingen fare for, at miniserien får samme klassikerstatus.
For på trods af det stemningsmættede anslag falder det hele ret hurtigt til jorden. Undervejs er ’The Deceived’ nemlig stopfyldt med forslidte krimi- og gyserklichéer, som knap nok kunne retfærdiggøres i en parodi. Oldgamle banaliteter i form af grene, der banker på vinduerne, og uhyggelige sekvenser, som blot viser sig at være drømme, er at finde overalt.
Kombineret med det uinspirerede krimiplot og den generiske æstetik minder det hele mest af alt om en halvdårlig ugebladsføljeton. Man prøver ellers at pifte affæren op ved at lege med idéen om, at overnaturlige og onde kræfter er på spil i det store hus, men det kommer ikke rigtigt nogle vegne.
Den unge, talentfulde Emily Reid gør det ellers udmærket i sin første rigtige hovedrolle, men hun kæmper med et sløvt manuskript og virker ofte som en bifigur i sin egen fortælling. Når vi endelig ser hende snage rundt i husets mange værelser, lader hun sig alt for let overbevise om, at det bare er hende, der ser spøgelser.
Hun fremstår både gammeldags og handlingslammet.
Hendes forhold til Michael er også utroværdigt. Emmet J Scanlan (kendt fra ’Peaky Blinders’ og ’Gangs of London’) spiller karakteren endimensionelt og kedeligt. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at han er et manipulerende, bedragerisk røvhul, og det virker mærkeligt, at Ophelia overhovet kunne blive forelsket i ham til at starte med.
Det hjælper heller ikke, at de mere ’erotiske’ scener mellem dem er så dødsygt eksekveret, at selv Moder Teresa ville have fundet dem for tamme. Den britiske anstændighed vejer åbenbart tungere end lysten til at portrættere glohed og farlig lidenskab.
Markedsføringen af serien har slået på, at Paul Mescal fra sidste års megahit ’Normal People’ er at finde på rollelisten, hvilket han skam også er. Der er dog tale om en beskeden birolle som den charmerende brandmand Sean, som ikke rigtigt har nogen særlig funktion i den overordnede historie.
I sidste afsnit har serien et par overraskelser i ærmet. Men det er langt fra alle seriens plottråde, der bliver ført til dørs i den noget forhastede afslutning, og man sidder tilbage med mange uopklarede spørgsmål. Dem er man dog hurtigt ligeglad med igen, når rulleteksterne begynder at rulle.
Kort sagt:
Den irsk-britiske co-produktion ’The Deceived’ er så fuld af forslidte klichéer og tynde karakterer, at den tilsyneladende henvender sig til seere, som aldrig har set en krimi før.
Anmeldt på baggrund af hele serien.