Årets CPH:DOX er langt fra slut, men traditionen tro udråbte den førende dokumentarfilmfestival årets vindere ved en prisuddeling fredag aften.
Her løb den maliske dokumentarfilm ‘The Last Shelter’ med hovedprisen. Filmen omhandler migrantstrømme med udgangspunkt i Migranternes Hus på kanten af ørkenen i Mali, der er midlertidigt hjem for tusindvis af rejsende hvert år. En poetisk og sanselig film om eksilets melankoli.
Der var også en special mention at hente for den syrisk-danske ‘Frihed håb og andre synder’, hvor tre syriske aktivister genser deres egne otte år gamle optagelser fra den syriske revolution.
F:ACT:Award gik til ‘When a City Rises’ om protesterne i Hong Kong, mens Theo Anthonys overvågningsperle ‘All Light, Everywhere’ modtog en special mention.
De danske film sad ikke lige så tungt på priserne som de foregående år. Cille Hannibal og Christine Hanberg modtog dog en special mention i den nordiske konkurrence for deres film ‘Skyggebarn’, mens Frigge Fri vandt den danske konkurrence for sit goth-portræt ‘Klub Kranium’.
CPH:DOX fortsætter online til og med 5. maj. Derefter kan udvalgte film ses i de københavnske biografer fra 6-12. maj.
Se alle årets vindere herunder.
Prisvindere på CPH:DOX 2021
● Dox:Award: ‘The Last Shelter’ af Ousmane Samassekou
Special Mention: ‘Our Memory Belongs to Us’ af Rami Farah og Signe Byrge Sørensen
● F:act Award: ‘When a City Rises’ af Cathy Chu, Iris Kwong, Ip Kar Man, Huang Yuk-kwok, Evie Cheung, Han Yan Yuen og Jen Lee
Special Mention: ‘All Light, Everywhere’ af Theo Anthony
● Nordic:Dox Award: ‘Julia&I’ af Nina Hobert
Special Mention: ‘Skyggebarn’ af Cille Hannibal og Christine Hanberg
● New:Vision Award: ‘All of Your Stars are but Dust on My Shoes’ af Haig Aivazian
Special Mention: ‘Listen to the Beat of our Images’ af Maxime Jean-Baptiste og Audrey Jean-Baptiste
● Next:Wave Award: ‘You and I’ af Fanny Chotimah
Special Mention: ‘Holgut’ af Liesbeth de Ceulaer
● Politiken Danish:Dox Award: ‘Klub Kranium’ af Frigge Fri