’Nylon’: Jonas Risvigs gymnasieserie er dramatisk på en ny måde
Jonas Risvig er ekstremt produktiv. Alene i 2020 og 2021 har han instrueret og udgivet YouTube-serierne ’Centrum’ og ’Grænser’ og DR Ultra-serierne ’Stikker’ og ’Flokken’, som alle handler om grupper af unge og deres tanker – og som alle har bevist, at Risvig har sans for at skabe naturlige og umiddelbare fortællinger, unge faktisk gider at se.
I den aktuelle serie ’Nylon’, som udkommer på YouTube og er skabt i samarbejde med TV 2 Østjylland, følger vi en gruppe unge, der går på Silkeborg Gymnasium og hænger ud, drikker øl og laver ballade i det unikke søhøjland, der omgiver byen.
Hovedpersonen er den 17-årige Nova, der bruger det meste af sin tid i en dykkerdragt under overfladen af Alminde Sø. For et år siden døde hendes storebror i søen, faldet i og druknet efter at have drukket sig fuld med sine venner. Inden sin død gjorde han det, Nova nu gør: Dykkede efter skatte, der efter sigende blev efterladt af tyskerne efter Anden Verdenskrig. Og det er nemmere for Nova at fortsætte skattejagten end at lade sorgen komme op til overfladen.
Hendes venner, Alberte og Laura, forsøger ellers at hjælpe hende med at bearbejde det, der er sket. I én af seriens første scener sidder Nova i sit dykkerudstyr, mens vennerne forsøger at overtale hende til at tage med til gymfest. Det er årsdagen for storebrorens død, Nova er ked af det, og samtalen foregår som en form for tovtrækning; Nova vil ikke helt afvise sine venner, og de vil ikke presse Nova. Hun undgår deres blikke, mens de med den største omsorg blidt overtaler hende til at tage med alligevel.
Præcis som i Risvigs forrige serier er der den slags scener i ’Nylon’, som er helt hverdagsagtigt banale og helt igennem troværdige, og hvor hans improviserende instruktørstil får masser af nuancer frem hos de unge, uprøvede skuespillere. Det gælder især for scenerne med Nova, Alberte og Laura, hvis fine venskab serien tager sig god tid til at vise: De laver ingenting, råber ud over Silkeborgs søer og overnatter i Lauras »bollesauna«, og man fornemmer helt tydeligt den særlige unge frihedsfølelse.
Men det gælder også for seriens andre karakterer, som vi blandt andet lærer at kende gennem en form for interviews, de undervejs giver om seriens dramatiske hændelser.
Og ’Nylon’ er dramatisk på en anden måde end det, vi har set i ’Centrum’ og ’Grænser’. Faktisk er den næsten urovækkende til tider med dyster underlægningsmusik og mørke nåleskove i baggrunden.
Novas storebrors død bliver nemlig præsenteret som et mysterium, for hvordan kunne en erfaren dykker bare sådan drukne? Samtidig har Albertes lillesøster fået en rebelsk ven, og en fordrukken tur i skoven ender med, at én af pigerne forsvinder.
Det Silkeborg, som serien gengiver, føles mere som en fiktionsversion, end Valby gjorde i ’Centrum’. Det er en voksenfri by, hvor politiet ikke dukker op, selv når nogen bliver væk i skoven, og hvor de unge har hemmeligheder og må opklare dødsulykker på egen hånd.
Det gør til tider ’Nylon’ til en serie, der er en smule svær at leve sig ind i. For hvor Risvig troværdigt rammer de scener, der drejer sig om dagligdags venskabs- og kæresteproblemer, formår han ikke at fortælle om mystiske dødsuheld lige så overbevisende.
Det er lidt en skam, at de unge i ’Nylon’ skal omgives af urovækkende hændelser, når alt det subtile, der udspiller sig mellem dem, er drama nok i sig selv. Men samtidig er det imponerende, hvor mange forskellige retninger og genrer, Jonas Risvig tør bevæge sig i, og at han endnu engang lykkes med at lave en ungdomsserie, der er værd at se.
Kort sagt:
Selvom Jonas Risvigs ’Nylon’ ikke fungerer lige godt hele tiden, er det endnu engang lykkedes ham at lave en ungdomsserie, der er værd at se.
Anmeldt på baggrund af de syv første afsnit.