»Vi voksne har en tendens til altid at kræve vildt meget af de unge, samtidig med at vi bagatelliserer deres problemer«.
Ordene kommer fra Jonas Risvig, den 26-årige instruktør, der har skabt ungdomsserien ’Centrum’. Og det, han taler om, er seriens anden sæson, der udkommer på Youtube med et afsnit hver dag frem til den 24. december.
»Det er for mange unge en tid forbundet med nostalgi, melankoli og ensomhed«, fortæller han mig over telefon fra optagelserne, der er i fuld gang. »Hvis man for eksempel op til jul er ked af ikke at være blevet inviteret til de rigtige fester, så er der altid voksne, der har større problemer«.
’Centrum’ handler om alt det, der karakteriserer ungt liv i 2020, og den bliver skabt med hjælp fra dens tusindvis af seere, der på sociale medier lader Risvig vide, hvad de synes, der skal ske.
Takket være dem kan serien skildre, hvad mange unge netop nu føler og tænker. Det, de oplever, de voksne ikke forstår. I første sæson foregik det med forårets og sommerens nedlukninger som baggrund, og nu er det så julens udfordringer, hovedpersonerne Maja, Luna, Agnes og William står over for.
Den aktuelle sæson drejer sig blandt andet om stress, angst og om at droppe ud af sin uddannelse. »Og så dykker vi rigtigt meget ned i de unges festkultur, hvor man går og putter ting i hinandens drinks«, fortæller han. »Og vi taler ind i snakken om at bestemme over sin egen krop«.
Men højaktuelle problemer påvirker i stigende grad også, hvordan Risvig arbejder bag kameraet. Noget af det, han helst vil tale om, er nemlig den sexistiske kultur og den magtmisbrug, som han oplever er til stede i filmbranchen.
Eller som han også formulerer det: »Lige så snart det er de voksne, der får lov til at bestemme noget, så er det, som om at alt fucker op«.
Livet er vigtigere
»Jeg er bare så træt af at høre om folk, der er blevet udsat for alt muligt i den branche, jeg selv er en del af«, lyder det fra instruktøren, og han nævner historier, han har hørt fra unge skuespillere, der har været til castings og fået at vide, at deres kroppe er »forkerte til tv«.
»Og når jeg står herude på settet som ung instruktør med en masse unge spillere på 15 år, som er blevet afleveret af deres forældre, så føler jeg mig pludselig nødsaget til at vise over for dem, hvor trygt et miljø vi prøver at skabe herude«, fortæller han. »Og at jeg overhovedet skal bevise det, som burde være en selvfølge… der kan jeg mærke, at oven på al succesen og alle de gode ting, der er sket i år, så har jeg aldrig været mere arrig«.
For ham er problemerne et udtryk for, at man – de voksne – tænker for meget på resultatet og for lidt på de mennesker, der er en del af processen. »Og så pludselig har man 50 procent kvinder, der siger, de har haft oplevelser, de gerne ville være foruden«, siger han med henvisning til en nylig undersøgelse af problemerne i branchen.
Hans reaktion har været at udarbejde en række dogmer for sine filmset. Blandt andet at skuespillerne ikke får make-up på, at alle karakterer i manuskriptet er udseendeneutrale, så alle køn, hudfarver og kropstyper kan castes til rollerne, og at alle unge medvirkende, når et projekt afsluttes, får Risvigs nummer og en besked om, at de skal ringe, hvis de oplever noget ubehageligt. Måske hans dogmer kan opsummeres i et af hans egne udsagn: »Livet er vigtigere end skuespil«.
»Det er sket mange gange, at jeg har mødt unge spillere, der siger, ’mit første kys var foran et kamera’«, fortæller han. »Derfor siger jeg altid: ’I skal ikke have nogle førstegangsoplevelser på mit set, det skal I gøre, når I er klar til det. Ellers skal I sige det til mig, så skriver vi det bare om’«.
Det er alt sammen noget, han mener bidrager til det overordnede mål, som er at skabe kvalitetsindhold til unge.
»Jeg gør det, fordi jeg kan mærke, de unge gerne vil have det. Det lyder jo, som om, det er sådan en vision, men jeg føler, at grunden til, de unge følger mig, er, fordi de har sat mig på den her mission: At skabe mere nuanceret, relaterbart, autentisk ungdomsindhold, som rent faktisk kan hjælpe unge rundt i landet ved at skabe nogle rollemodeller og forbilleder og klæde dem på til livet som ung«.
Og hvordan synes du, de her værdier går i spænd med, at ’Centrum’ fortsat hviler på frivillig arbejdskraft?
»Drømmen er ikke i sig selv at lave gratis arbejde og hive folk ind for ingen penge. Det allerfedeste ville være, hvis ’Centrum’ kunne bevise, at ’nå ja, I lavede det her for ingen penge, hvad ville I så kunne, hvis I fik det samme, som andre serier gør’. Jeg tror bare, at hvis man vil revolutionere noget – og det ved jeg ikke, om vi har gjort – men hvis man vil sætte et aftryk og bidrage til en ændring, så skal det komme fuldstændig uden øjne på økonomi og resultater. Det skal komme fuldstændig fra drømmen om at skabe noget nyt og ændre noget«.
Lad det blive i 2020
Det er store ord og ambitioner, men for Risvig handler det om at bidrage til at bane vejen for fremtidige generationer i en problemfyldt branche:
»Jeg vil gerne være med til at skabe den generation af nye, seje spillere, der tør sige nej til klamme svin, og nye fede instruktører, som er vokset op med, at man kunne lave noget, der hed ’Centrum’ på en kantsten for ingen penge, og som siger, ‘lad os gå ud og lave noget, der er endnu bedre end det, ham Jonas laver’«.
Hans vurdering er, at »den kommende generation af skuespillere bliver fucking hård, hvis de har været forbi mit set. For vi lærer dem virkelig at sætte sig i respekt«.
»Jeg siger til dem, at de er en del af en ny bølge, jeg prøver at uddanne, af unge mennesker, der får værktøjer til at sige fra over for magtmisbrug, sexchikane, sexisme og racisme på alle deres fremtidige arbejdspladser«.
Og hvad angår fremtiden for ’Centrum’ er ambitionerne lige så store. Men det bliver ikke Jonas Risvig, der kommer til at beslutte, hvor serien står efter årets udgang:
»Jeg synes, det kunne være fedt at lade de unge bestemme, hvad der skal ske, når julekalenderen er slut. Spørgsmålet er, om den skal forlænges i en ny sæson, om det skal udvikle sig og blive en – hvad ved jeg – en finale med en spillefilm, eller om det skal være sådan noget ligesom ’Årgang 0’, hvor man følger dem én gang om året, helt til de selv skal have børn«, lyder det grinende.
»Det kan også være, man har lyst til at begrave det efter det her vanvittige år og så lade værdierne følge med hen i et nyt projekt«.
’Centrum’ udkommer hver dag på Youtube.