»Hvis vi havde haft et Christopher Nolan-budget, var Agnes og Luna fra første episode gået forbi, der hvor Agnes og William sidder nu«, siger Jonas Risvig.
Den 26-årige instruktør refererer til det allerførste af ungdomsserien ‘Centrum’, som starter, præcis hvor vi befinder os lige nu. For enden af Toftebakkevej i Valby, hvor karaktererne Luna og Agnes sidder med meters afstand og taler om »hvor mange mennesker, der stadigvæk er på gaden«.
På samme sted sidder nu Anemone Camphausen og Erik Schmidt, der spiller Agnes og William. Ved siden af står de to øvrige spillere i ‘Centrum’-castet, Martha W. Hart-Hansen og Silje Schmidt, og ser på, mens seriens sidste optagedag skal til at gå i gang.
Åbningsafsnittet ‘Vodka Hindbær’ udkom 21. april, mens det danske samfund var corona-lukket og badet i angst og håndsprit. I dag, præcis to måneder senere, optages seriens 22. og sidste afsnit, og undervejs er episoderne blevet set omkring 100.000 gange hver eneste uge.
Optagelser og produktion har foregået fra uge til uge, og i starten bar alle, der ikke stod foran kameraet, masker. Og fra de professionelle lyd- og kamerafolk til de uprøvede 15-16 årige skuespillere og instruktør Risvig, der tidligere har stået bag dokumentaren ‘Da Danmark Blev Suspekt’ og DR Ultra-serien ‘Stikker, har alle deltaget i tilblivelsen af ‘Centrum’ 100 procent frivilligt.
Selvom Risvigs Nolan-ide er lidt langt ude, har den verdensomspændende corona-pandemi, der har været både udgangspunktet for og den allestedsnærværende kulisse til ‘Centrum’, i den grad gjort tid til en mærkelig størrelse. Dengang for to måneder siden, da første afsnit af ungdomsserien udkom, føles i dag som et mærkeligt parallelunivers. I dag er der vanlig færdsel på gaderne, kaffekø i Lagkagehuset på Valby Langgade, og ved min ankomst gav jeg i forvirring et håndtryk for første gang siden marts.
Men selvom en ungdomsserie skrevet med input fra den hjemsendte danske ungdom midt i en epidemi har sprængt rammerne for normal tv-produktion, har serien fokuseret på at leve i pausen nærmere end som i ‘Inception’-instruktørens univers at overskride grænserne for tid og rum. At vi befinder os i et overskyet Valby en tidlig søndag morgen, er svært at komme udenom.
Hvor der i april måned stadig var panisk berøringsangst over for smittetryk, smittekæde og smittefare, er der i dag en normalitetens uro over bydelen. Hvert kvarter ringer kirkeklokkerne, og på villavejen klippes der hække og dumpes bioposer i skraldespanden. Faktisk er der så meget larm, at det er svært at komme i gang med at optage.
På settet flyver Risvigs Nolan-forslag hen over hovedet på castet, der bestemt ikke taler ham efter munden, bare fordi han er instruktøren.
»I skal ikke være så skeptiske. ’Centrum’ var en lorteidé til at starte med. Produktionsmæssigt i hvert fald«, griner instruktøren.
Han er ikke Christopher Nolan. Jonas Risvig er nærmere en ungdomsfiktionens Mary Poppins, der i nødens time besluttede sig for at lave, hvad han kalder »Danmarks mest aktuelle ungdomsserie«, om de unges liv med forelskelse og forældreproblemer midt i en pandemi, som de oveni købet selv kunne være med til at skrive ved at komme med input, forslag og feedback hver eneste uge på de sociale medier.
Nu er det blevet tid til at sætte et foreløbigt punktum.
Affordable fiction
Der bruges max en time per scene. Efter tre takes er holdet på vej videre til den opgang på Mølle Allé, hvor seriens karakter William bor.
På de 300 meter, der skal tilbagelægges fra første til anden location, forklarer Jonas Risvig, at ‘Centrum’ har fået ham til at forstå et brancheudtryk, der ellers ikke har givet mening for ham: affordable fiction.
»Når man fjerner al indpakningen og rammerne, lever det pludselig. Når man laver ungdomsfiktion, skal man virkelig turde lave portrættet én til én omkring de unge«.
Man kan næsten høre devisen om, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, runge i baggrunden af Risvigs tilgang. Men hvor disruption-debatten i sin tid handlede om bevidst at brænde det normale, eller Hella Joofs omdiskuterede indianertelt, er ‘Centrum’ helt naturligt undfanget, født og opvokset i en verdensomspændende nødtilstand. Disruption i sin reneste form. Serien har fællestræk med maksimerne fra Dogme95-manifestet. Skuespillerne stod i starten selv for deres tøj på grund af smittespredning. Og der er intet falsk lys, for så skal man have tilladelse til at filme offentlige steder.
Selvom programmet for produktionen er stramt, hersker der en udpræget afslappet stemning på settet. Der er heller ingen indspilningsleder til at sørge for, at programmet bliver fulgt. Den rolle blev i starten skåret fra på grund af forsamlingsreglerne.
Således er der også god tid til at måbe, da der foran opgangen på Mølle Allé lyder en genkendelig lyd. En mand har besluttet at klippe sine negle ud af vinduet på tredje sal.
Et engang utænkeligt kys
Forargelsen over negleklipperen fordufter, da dagens første gæstestjerne høfligt melder sin ankomst.
Den 20-årige Youtuber Frederik Trudslev skal medvirke i en scene, ‘Centrum’s fans har ventet på i spænding. Seriens kærestepar William og Agnes har nemlig ikke kysset på skærmen, og indtil videre har undskyldningen været, at William synes, det er akavet at gøre foran andre. Men det skal Trudslevs gæsteoptræden som LA-typen David hurtigt lave om på, da han i en scene møder Agnes ved Williams dørtelefon, og med opildnende floskler giver hende ret i, at nok må være nok.
I starten skyldtes kyssets fravær åbenlyst sundhedsmyndighedernes forholdsregler. På den måde har det nærmest været en dramaturgisk gave, at der – som serien er skredet frem – er blevet givet mere plads til berøring.
»Bare gør det langt. Det her er kysset. Der har været andre kys, men det er det her, folk har ventet på«, lyder instruktionen fra Risvig, inden optagelsen går i gang.
Scenen er derudover den sidste for Erik, der spiller William. Så det første kys er også et farvelkys. Et kys, der i den spritfikserede virkelighed, vi levede i for to måneder siden, havde været utænkeligt.
Selvom det er helt tilforladeligt, at William og Agnes tantekysser, er det dog, som om Valby ikke helt vil tillade det. Først var det negleklippen. Nu forstyrrer en hvid varevogn, der tålmodigt møver sig ud af en kropsnær parallelparkering.
Lige da scenen er ved at være i hus, kommer to ældre kvinder ud fra opgangen, mens kameraet ruller.
»I har vundet, ‘Hvem vil være millionær?’«, råber Jonas Risvig. Alle griner.
Proxy for hele den danske ungdom
»Jeg’ ikk’ bange for at dø, men for at leve for lidt. Vi ses i forelskelsen, i fristelsen, i kampen for ikk’ at miste den«
Sådan lyder teksten til ‘Centrum’s titelsang af Peter Sommer, ‘Vi der valgte mælkevejen’. Sommer synger godt nok med mindelser om Bjarne Reuters ungdomsroman, der foregår i tiden op til ungdomsoprøret, men man skulle tro, at han havde planlagt at skrive sangen til ‘Centrum’. Den fandtes i forvejen, men Sommer har i frivillighedsånden ladet serien bruge den uden betaling. Især den fristelse, Sommer synger om, giver genlyd, da jeg mellem optagelserne taler med 15-årige Anemone, som spiller Agnes.
»Selvom der er en pandemi, gør et breakup stadig ondt. Det er stadig nervepirrende at skulle kysse fyren. De tanker forsvinder ikke, bare fordi der er noget andet, der fylder. Der kommer nærmest bare mere fokus på det, hvis det bliver forbudte tanker«, fortæller hun.
Da optagelserne til ‘Centrum’ startede, var hun med egne ord »helt grøn«, men at kysse foran kameraet, når man ellers lige havde vænnet sig til at lade være, var egentlig ikke det svære.
»Jeg synes faktisk, samtalerne har været det mest grænseoverskridende. Der er en scene, hvor William siger, at han gerne vil kysse mig, hvis han må. Der kan man se, jeg rødmer totalt. Corona har gjort, at man bliver faktisk nødt til at sætte ord på sine tanker og de her meget sensuelle emner, når man ikke kan føre dem ud i livet. Det er meget sværere end det fysiske«.
Fysik har der altså ikke været meget af i serien. De unge hovedkarakter har til gengæld samtalet på Valbys utallige bord-bænkesæt til den helt store guldmedalje. Karaktererne Agnes, Luna, Maja og William har snakket om næsten alt fra a til z ud i ungdommens store og små problemer: fra dysfunktionelle familieforhold til den første gang.
Næsten alle de tematikker, der bliver italesat, kommer fra de mange danske unge, der har budt ind med forslag hver eneste uge. Om ønskerne har lydt på ordblindhed eller flere rappere, har Jonas Risvig og manuskriptforfatteren Cecilia Sardou lyttet.
Det første blev løst ved, at William-karakteren ikke bliver dømt gymnasieegnet på grund af netop ordblindhed, og rapperforespørgslen fiksede de med gæsteoptrædener fra Emil Simonsen (Orgi-E) fra Suspekt, Benjamin Hav og ArtigeArdit.
På den måde er de fire unge hovedrolleskuespillere blevet proxyunge for de emner, der har trykket den danske teenagebestand under coronaepidemien.
Selv fandt jeg det banebrydende at se to teenagepiger snakke om onani i en dansk ungdomsserie, som Martha og Silje via deres karakterer, Maja og Luna, gør det i afsnittet ‘Erosion’, hvor Nikolaj Stokholm medvirker som gæstestjerne og gør onani-snakken yderligere særegen.
Da jeg spørger Silje og Martha, om det var grænseoverskridende, føler jeg mig næsten som en af de mange pinlige voksenkarakterer i ‘Centrum’, som forstyrrer universets næsten nicecore-agtige ungdomsutopi, hvor de fleste problemer kan løses med en god snak:
»Der er mange forældre, der har skrevet, at det er for meget, når vi taler om den slags eller bander, fordi de ikke ved, hvad deres børn snakker om normalt«, fortæller Silje, og Martha fortsætter:
»Man snakker jo tit om onani bare veninderne. Vi synes overhovedet ikke, det er flovt i vores vennegruppe, og vi snakker også med drengene om det«.
»De emner, vi er kommet ind på i ‘Centrum’, er bare sandheden. Jeg føler tit, at der er et eller anden form for filter på. Vi får lov til at droppe alle filtre, og det er fedt«, tilføjer Silje.
Anemone, Silje og Martha har ud over skuespillet også fungeret som en afgørende udvidelse af ‘Centrum’s kommunikationsafdeling, hvor de har promoveret den med dancebattles og koreografier på TikTok, ofte i selskab med seriens gæstestjerner.
I dag er ingen undtagelse, og de unge piger virker nærmest til at glæde sig endnu mere til at lave en TikTok-video med Frederik Trudslev, efter scenen er i kassen, som de gjorde til at indspille selve scenen.
TikTok-videoen bliver til foran en mur i frokostpausen, mens Jonas Risvig spiser pizza. At lave TikTok overlader han trygt til sine unge talenter, der de seneste par måneder har akkumuleret følgere i titusindvis.
»Alle går og griner af det, men TikTok kan virkelig noget lige nu, som Instagram og Facebook ikke kan. Men det bliver nødt til at komme fra unge til unge. De har styret det helt selv, jeg har bare kastet nogle ting op i luften. Jeg startede med at sige: Nu har I Alex Høegh Andersen og Thor fra Citybois, så kan I lave en video med dem. Pigerne valgte lynhurtigt en sang og en dans – og så gik det viralt. Det har bare virket«.
Jesper Groth som trampolinpsykopat
»Når der er kaos i scenen, er der også kaos på set«, siger Jonas Risvig.
Det er blevet sent på eftermiddagen, og timereglen er skredet. I halvanden time har instruktøren måttet bide i sit manuskript, fordi dagens anden gæstestjerne, skuespilleren Jesper Groth, har vendt ‘Centrum’-settet på den anden ende af grin.
Ganske uventet havde beboerne, der bor i den have, hvor scenen skulle skydes, sat en stor trampolin op. Men det blev en oplagt anledning til at improvisere en outreret fortælling om Groths karakter »Mardin«, der gør klar til fest med sine 49 nærmeste bonderøvsvenner med trampolinhop og helstegt pattegris.
Ligesom en perlerække af andre danske navne er han glad for at kunne tage del i projektet, der ifølge ham er udtryk for, hvordan coronaen har været dårlig for folkesundheden, men godt for folkefællesskabet og kreativiteten: »Det er en glæde at være med. Den her tid er der ikke normalt. Sådan noget her er pretty much umuligt at stable på benene«, forklarer han mig efter optagelsen.
»Det var det mest syrede, vi har lavet«, lyder det fra Martha, inden der vinkes farvel til Groth, som forlader settet, som han ankom, i hvid undertrøje og blå arbejdsoveralls.
Alle bliver bedt om at hjælpe med at bære noget, da vi bevæger os hen mod boligblokken ved Søndre Fasanvej, hvor sidste scene skal optages.
En helt særlig dag
Ideen til ‘Centrum’ opstod over en IPA i Søndermarken, hvor Jonas Risvig og medskaberen Jesper Christensen lamenterede over corona-krisens nedlukning af det danske samfund.
»Skal du noget på tirsdag? Skal du noget nogen tirsdage?« spurgte Jonas Risvig alt fra skuespillere til lydmænd. Svaret var det første lange stykke tid nej, for fra Hollywood til Danmarks Radio var optagelser blevet lukket ned på ubestemt tid.
Da vi krydser Søndre Fasanvej på vej til den sidste optagelse, er det svært at se, at corona-pandemien ikke er ovre endnu. Valbygenserne drikker høkerbajere i solen, som forsøger de at indhente det forsømte forår.
Der står da også en ramme øl i hjørnet, hvor kamera og lyd gør klar for sidste gang. Men før der kan drikkes finalebajere, skal dagens sidste scene optages. Silje, Martha og Anemone sætter sig klar på en af boligblokkenes bænke som Luna, Maja og Agnes.
»Det er en helt speciel dag i dag«, siger Luna, »Jeg kan bare mærke, i dag bliver god«, svarer Agnes.
Selvom det er den sidste scene, der bliver optaget, er det første scene af finaleafsnittet. Og fordi ingen vidste, hvor mange afsnit der ville blive lavet af ‘Centrum’, skal det gøres klart over for seerne, at de ser finalen.
Mens første og andet take glider forbi, står det til gengæld mere klart på settet, at det er ved at være slut. Dagen igennem er tristessen blevet fejet ind under et tæppe af planer om bonusepisoder, flere sæsoner og gakkede spinoff-forslag.
»Så er det sidste scene. Den rammer virkelig, når man står i den«, medgiver Jonas Risvig over for holdet.
Et Wolt-bud, der har ventet tålmodigt på, at optagelsen sluttede, tøffer forbi og genoptager sin leveringsrute. Om en uge vil der køre studentervogne op og ned ad Fasanvej. De unge skuespillere vil klæde sig ud og fejre sidste skoledag i niende klasse.
Men lige nu græder de i et gruppekram, efter et rungende »TAK, kæft hvor spiller I godt, piger« har lydt fra instruktøren. De omfavner hinanden grædende. I morgen skal de unge skuespillere op og i skole. Den sidste dag på optagelserne af Danmarks mest aktuelle ungdomsserie er slut.
»Det var ikke meningen, det skulle kunne lade sig gøre«, siger en tydeligt berørt Jonas Risvig til allersidst.
»At samle så mange frivillige, så mange debutanter i regnvejr i Valby uden at man kunne gå indenfor, og hvor man ikke måtte røre hinanden på grund af corona. Mens alt stopper og går i stå, så springer der et eller andet stykke ukrudt op i noget asfalt og ender med at blive, hvis ikke smukt, så i hvert fald helt sit eget. ‘Centrum’ er helt sikkert det projekt, der ikke var nogen, inklusive mig selv, der turde lave. Men vi gjorde det, og det tror jeg aldrig, vi kommer til at glemme.
Jeg tror, det er nu, der starter et nyt årti. 2020: Autentisk og relaterbart ungdomsindhold med rollemodeller i vigtige livsændrende momenter i deres liv«.
Hele ’Centrum’ kan ses på Youtube her.