’Promising Young Woman’: Carey Mulligan er regnbuefarvet hævner i den sorteste komedie længe set
’Promising Young Woman’ er det pangfarvede og uartige tegneserie-appendiks til ’I May Destroy You’. Ikke lige så kompleks eller nyskabende som Michaela Coels tv-serie, men med tungen allerhelvedes velplaceret i den tyggegummignaskende kind og med lige dele #MeToo-indignation og popkulturel kærlighed som fræsende motor.
Instruktørdebuten fra britiske Emerald Fennell, der var nomineret til fem Oscar-statuetter og hjemtog prisen for bedste originale manuskript (filmen er også skrevet af Fennell), er den sorteste komedie, jeg længe har set. Den handler om voldtægt, selvmord, giftige overgrebsmænd, medløberi og hævn – og dét er hylesjovt, når du først overgiver dig til Fennells seriøst subversive fortælling om en såkaldt lovende, ung kvinde på blodhævn blandt nattelivets rovdyr.
Tag bare filmens åbningsscene: til tonerne af Charli XCXs pop-bobbende ’Boys’ serverer Fennell nærbilleder af dansende mænds bukserøve til en pølsefest af en fredagsbar. Iklædt sandfarvede chinos og kontorskjorter og med tydelig høj promille vælter de rundt på dansegulvet. Twerker og slikker sig sultne om munden. Objektiviseringens praksis udstilles og latterliggøres med ét enkelt greb. Resten af filmen så jeg med et skævt smil om munden.
Klip til tre mænd, der hænger i baren, sjusser den og brokker sig over at skulle tage hensyn til en kvindelig kollega. Så træls. Og pludselig får øje på en døddrukken kvinde (Carey Mulligan) alene i en sofa i klubben. Hun skal passe på, siger en. Hun er jo ligefrem selv ude om det, siger en anden. Og en tredje springer til for at hjælpe hende.
Han er jo en flink fyr. Han kan følge hende sikkert hjem. Hun kan gå med op til en drink hos ham. Og så videre. Hans ækle rovdyrs-agtige overgrebsstrategi slutter imidlertid brat, da kvinden sætter sig op i sengen og klart, tydeligt og meget ædru siger: »Hey – hvad laver du?« mens han er ved at liste hendes trusser af. Hans fårede panikblik er ubetaleligt, og scenens skæve blanding af skadefro og stikkende ubehag sætter tonen for hævnfantasien ’Promising Young Woman’.
Fænomenale Carey Mulligan spiller den 29-årige Cassie, der nat efter nat frekventerer natklubber, lader som om hun er fuld, og bare venter på at ’flinke’ mænd bider på krogen. Hvilket hendes lille lommebog med en støt stigende liste af mænd rygradsrislende bevidner.
Cassies vendetta er udløst af bedstevenindens Ninas selvmord i kølvandet på en voldtægt på medicinstudiet. Episoden fik Cassie til at droppe ud, og nu er hendes eneste mål i livet at uddele lektier til de svin, der udnytter, nedgør og voldtager kvinder.
Emerald Fennell har været showrunner og manusforfatter på anden sæson af ’Killing Eve’ – og den begsorte galgenhumor, der er og altid har være seriens trumfkort, gennemsyrer ’Promising Young Woman’ på om mulig endnu mere radikal vis. Hvert et grin eller forarget fnis, filmen foranlediger, sætter samtidig tankerne til at rumle uroligt i baghovedet efter rulleteksterne.
Det rumler også uroligt i en, da Cassie, der har haft paraderne oppe i mange år, forsigtigt nærmer sig den både sjove og afvæbnende flinker fyr Ryan (’Eight Grade’-instruktør og skuespiller Bo Burnham). En gammel studiekammerat, der ikke helt forstår hvordan den ellers så lovende medicinstuderende Cassie er endt bag disken i en kaffebar. Men hey, han tager det helt afslappet, da hun spytter i hans to-go kaffe oven på en uheldig bemærkning. Måske er Ryan undtagelsen i rækken af overgrebsmænd, medløbere og dumme svin?
Modsat sin mørke og læderklædte forgænger Lisbeth Salander i Millenium-filmene er Cassie en regnbuefarvet (og millennial pink) hævner. Kamæleonen Carey Mulligan, der sidst sås som afdæmpet og sygdomsplaget arkæologi-mæcen i ’The Dig’, er i Fennells festfyrværkeri af et hævntogt en snarrådig edderkoppekvinde med flerfarvet neglelak, der terper makeup-tutorials på YouTube og indfanger ofre til tonerne af Spice Girls’ sikker-sex-ballede ’2 become 1’.
Og den popkulturelle kærlighedserklæring og tunge-i-kinden stopper ikke ved Spice Girls. ’Promising Young Woman’ sender også hjerteemojier til Sky Ferreira, Britney Spears og Paris Hilton, der alle med sikkerhed har mærket patriarkatets fordømmende blik på egen krop og karriere.
Sådan føles Emerald Fennells film som et betimeligt og ægte begejstret kram til et lyserødt hjørne af popkulturen, der af mange er blevet affejet og ligefrem latterliggjort. ’Toxic’ vil med garanti ramme dig stenhårdt i mellemgulvet, næste gang dj’en dropper nålen. Og dét er en af filmens undergravende genistreger.
Kort sagt:
Emerald Fennells debutfilm ’Promising Young Woman’ er voldsomt mørkt og voldsomt sjovt.