’The Empty Man’: Ambitiøs horrorfilm har fået kultstatus – især takket være de første 20 minutter
De første 20 minutter af David Priors ’The Empty Man’ er noget af det mest kuldegysende, jeg har set på film siden ’The Babadook’.
To unge par tager i 1995 på vandretur i Ura-dalen, Butan, da en af dem pludselig falder ned i en grotte og på mystisk vis paralyseres af en melodisk panfløjtemelodi. Mens gruppen søger ly mod en rasende snestorm i en nærliggende hytte, begynder uhyggen straks at sætte ind. Mystiske skikkelser bevæger sig udenfor, gulvbrædderne knirker foruroligende om natten, og nerverne sidder helt ude på tøjet af de desperate, angste mennesker.
Prologen kunne med lethed have været en hel film i sig selv. I stedet skiftes der med ét spor til nutiden i Webster Mills, Missouri, hvor den alkoholiserede eksdetektiv James (James Badge Dale) prøver at opspore sin nabos forsvundne teenagedatter. Samtidig begynder unge mennesker, der siger, de bliver jagtet af en skikkelse ved navnet the empty man, at begå selvmord ud af det blå.
I en tid kan det virke, som om filmen er tilfreds med at være en velproduceret, men også letgenkendelig forbandelsesthriller i stil med ’The Ring’. Den noget bedagede titel ’The Empty Man’ alene sender nervøse tanker tilbage til makværket ’The Bye Bye Man’.
Og så ryger faldlemmen ellers ud under én: Den barske detektiv tages ved næsen af simple urbane legender over den diabolske New Age-selvhjælpskult Pontifex Institut med den evigt slibrige Stephen Root som talsmand. Og vi får kosmisk gys, der vækker minder om Stephen King og Clive Barkers mere udskejende værker.
David Prior spillefilmdebut er passeret uset forbi på streamingtjenesternes gravplads. Medmindre man da er aktiv på den amerikanske filmgren af Twitter, hvor ’The Empty Man’ har fået kultstatus.
Filmen var oprindeligt produceret af 20th Century Fox og blev som så mange andre film skabt omkring 2018 skrinlagt indtil nu efter Disneys opkøb af studiet. Men hvor andre Fox/Disney-udgivelser som ’Underwater’ og ’The New Mutants’ ikke var meget værd, er Disneys komplette ligegyldighed over for originale historier anderledes smertefuld i deres begravelse af ’The Empty Man’.
Prior har en baggrund som instruktør af bagom-dokumentar-features for blandt andre David Cronenberg og David Fincher, og man mærker straks indflydelse fra de gamle thriller-maestroer.
Med en glubsk nysgerrighed trækker Prior i den røde tråd fra virkelighedens morbide, uforklarlige mysterier hele vejen til interdimensionelle skyggemænd. Det hele er filmet i et melodiøst tempo med et skarpt øje for de mindste detaljer i forladte hytter fyldt med støvede vhs-bånd samt trøstesløse havnekante og under gamle fabriksbygninger og fallerede broer.
Selv med de sidste ti års guldalder inden for horror-genren holder de fleste filmskabere sig til små produktioner med få lokationer, et lille persongalleri og simple handlingsforløb.
Med sin for genren mastodontiske spilletid på over to timer og den intrikate mytologi har ’The Empty Man’ med andre ord en unik tilgang til formatet. Men det er ikke meget værd i Disneys evindelige jagt på franchises og brandsynergi, og det er en forbandet skam.
Kort sagt:
Fra urban legends til kosmisk gys spinder ’The Empty Man’ en både original og nervepirrende detektivhistorie om afhængighed og traumebearbejdelse. De første 20 minutter alene er gyseligt klamme.